Tillæg til artiklen "Rollo af Normandiet"

Hvordan kan man vide, om Rollo var norsk eller dansk?

- det følgende viser, at han faktisk var dansk

1.  Hvem var Rollo?
Omkring 900 optræder der i det senere Normandiet en normannisk leder ved navn Rollo. Han får en betragtelig efterslægt, heriblandt Vilhelm Erobreren, der 1066 erobrer England og etablerer et kongehus der. Han kom næppe "out of nowhere", og der findes da også forskellige kilder fra 1000 til 1300, som enten gør ham til prins i den danske kongeslægt eller til søn af en kendt norsk jarl. Det kan diskuteres, om det er så vigtigt at fastslå hans faktiske herkomst, men især for norske historikere i det 19. århundrede var det nærmest en hellig sag, som altså har overlevet til nutiden.

Sagens aktualisering skyldes, at man nu har udviklet naturvidenskabelige metoder, der under visse forudsætninger kan løse gåder om slægtskab. På det grundlag har en norsk fond med passende finansiering søgt om tilladelse til at åbne to grave i klostret i Fécamp i Normandiet. Her vil man fjerne et par tænder fra Rollos sønnesøn og dennes søn og undersøge disse Y-DNA. Det har taget 5 år at få tilladelse fra offentlige og kirkelige myndigheder i Frankrig, men nu er prøverne taget i foråret 2016. Det er dog lidt uklart, hvordan man herudfra vil løse gåden uden kendskab til andet DNA, som kan fastslå slægtskab til den ene eller anden side.

(Som vist senere har man syntetiseret Rollos Y-DNA ved -  uden brug af skeletter - at analysere 152 af hans formodede, nulevende, agnatiske efterkommere, så indsatsen i Fécamp er egentlig unødvendig. Det gik heller ikke så godt.)

Hvis Rollo er dansk, kan jeg løse det sidste problem med at fastslå dansk eller norsk slægtskab, da jeg jo har udarbejdet en samlet struktur for den danske kongeslægt i vikingetiden. Det forudsætter naturligvis, at denne struktur er rigtig på de afgørende steder. Dette notat sigter på at gøre rede for sammenhængen.

2.  Rollo som nordmand
Den norske Rolf er født o.872 som søn af Ragnvald Mørejarl, der hjalp Harald Hårfager med at samle Norge. Ragnvald havde først 3 uægte sønner og siden 3 ægte med en Ragnhild Rolfsdatter. Historien om Rolf som Rollo kommer først frem I Historia Norvegiae fra ca. 1200 og er siden udbygget i Orkneyingesagaen, hvor han får tilnavnet Ganger-Rolf. Dette skyldes angivelig, at hans ben var så lange, at de nåede jorden, når han red på en hest. Han kom i konflikt med kong Harald Hårfager ved at have plyndret visse steder i Norge og måtte derfor drage i landflygtighed til Skotland eller Hebriderne. Senere får han angivelig en datter, der bliver gift med den irske småkonge Beolan Litil. Det må være hende der kaldes Catlin og tilskrives Rollo af Normandiet, men denne historie tyder mere på Hebriderne end Normandiet.

Det skønnede fødselsår 872 passer meget dårligt med oplysningerne i ASC fra 876, hvor Rollo/Rollan dukker op og er på togt ved Kanalkysten. Også foholdet til Harald Hårfager (f. o.860) passer mindre godt kronologisk, men da Haralds data er usikre, kan der ikke siges noget afgørende på dette grundlag.

3.  Rollo som dansker
Den danske Rolf er født o.855 som søn af Ketil, der igen var søn af en Rolf, medkonge under Eril/Horik 1. (Navnet Ketil kender vi kun fra Richer af Reims.) Af den samlede plan over den danske kongeslægt kan det antages, at Ketil er født samme år som skjoldungen Sigfred (af det andet kongehus). Ved tronskiftet 873 er der derfor ballade, og Ketil bliver dræbt. Rolf må siden forlade landet, da han ikke kan forliges med Sigfred. Dette er en lidt udvidet version af Dudos beretning. Rolf udruster et skib og tager til Kanalkysten og Østangel, og allerede 876 hører vi fra ASC, at han prøver at etablere sig til Normandiet.

Som det er antydet, er vor vigtigste kilde til denne historie Dudo af Quentin, der o.1015 nedskrev sin krønike om de normanniske hertuger. Den danske tilknytning er heri åbenbar, men beretningen drages i tvivl, fordi en del smager af bestillingsarbejde, som ikke kan være sandt. Der er dog næppe tvivl om, at den danske Rollo passer langt bedre ind i den kronologiske sammenhæng.

4.  Y-DNA teknikken generelt (beskrevet efter bedste evne).
Det mandlige kromosom Y nedarves kun fra fader til søn, altså agnatisk, så man har ved sammenligning kunnet konfirmere formodede slægtskaber mellem nulevende mænd. DNA har normalt en begrænset levetid, og det har derfor indtil for nylig ikke været muligt at undersøge skeletter. Det er det blevet nu, og specielt DNA i tandemaljen bevares længere end andet.

Der forekommer hele tiden mutationer i DNA-profilen, så menneskehedens DNA i dag består af adskillige såkaldte haplogrupper, der er klassificeret alfabetisk fra A til R. Således vil det senere blive konstateret, at Rollo må have hørt til gruppen R1b (M369), som forekommer især i Vesteuropa.

Inden for de enkelte haplogrupper er der forskellige typer, der er karakteriseret ved en serie markører ved en bestemt undersøgelsesteknik. Antallet af markører afhænger af undersøgelsens finhed og er enten 12, 25, 37, 67 eller 111. I Rollo-studien anvendes 37.

Mutationerne betyder, at markørerne selv for nært beslægtede er forskellige. Ved 37 markører har jeg fundet, at der i gennemsnit forekommer ca. 0,3 mutationer pr. generation, og dette tal bekræftes af omfattende studier af rurikiderne (den gamle russiske kongeslægt). Er der derfor (typisk for denne studie) 41 generationers afstand mellem de sammenlignede, kan man forvente omking 12 enhedsforskelle i markørerne.

5.  Metoden anvendt på Rollo
Rollos placering kan afgøres ved sammenligning af hans (eller hans sønners) Y-DNA med andres, hvor det vides, at de er efterkommere af ældre medlemmer af den søgte norske eller danske slægt med et indbydes agnatisk forhold. I fagsproget kaldes disse fætre. Det sidste er mit bidrag.

Rollo har som nævnt en betragtelig efterslægt, men de kongelige og adelige, agnatiske linjer er uddøde. Der findes dog mange nulevende efterkommere, bl.a. personer med efternavnet Devereux eller lignende, som ikke arvede nogen titel, og derfor er almindelige borgere i dag. Michael R. Maglio har samlet en større mængde kandidaters Y-DNA, idet en kandidat af bestemt normannisk herkomst som fx Devereux, Sinclair og Montgomery udvælges på grundlag af bestemte kriterier om ikke for store afvigelser, der ellers ville tyde på en seneste fælles forfader, der levede før 900, eller også nogle der er helt ved siden af. Af 152 udvalgte har han syntetiseret en mulig DNA-profil for Rollo ved for hver markør at vælge den værdi, der er flest af i samlingen. Det antages så, at denne er oprindelig og har undergået færrest mutationer. Jeg tillader mig at kalde denne profil for en pseudo-profil, da den ikke er 100% sikker, men næppe fjernt fra det sande billede. (Andre kalder denne "modal haplotype".) Alle 152 udvalgte tilhørte haplogruppen R1b, men også andre blev undersøgt.

Jeg har kontrolleret denne pseudo-profil ved at analysere 4 nulevende personers profiler i den skotske slægt de Rollo og har der fundet 12, 13, 10  hhv. 10 markørforskelle.Generationsforskellen er omkring 33, så det passer jo meget godt med en mutationsfrevens på 0,33 pr. generation. Data herom findes i et appendix.

De igangværende direkte undersøgelser af Rollos sønnesøn Richard 1 og hans søn Richard 2 fra gravene i Fécamp kunne vise, hvor pålidelig denne fremgangsmåde faktisk er. Som fortalt nedenfor har materialet fra Fécamp ikke kunnet bruges, da skeletdelene viste sig at være meget ældre end de to historiske Richard'er.

6.  Den lange vej op og ned
Den anden side af sammenligningen er værre, da vi ikke umiddelbart har kendskab til efterkommere af alternative sønner til Rollos forældre eller videre tilbage.

I tilfældet med Ragnvald Mørejarl har vi gennem Orkneyingesagaen kendskab til efterfølgende agnatiske jarlearvinger i 8 generationer, men det slutter år 1137. Der kan naturligvis have været flere agnatiske efterkommere, men herom haves ingen information, da der mig bekendt ikke er tilknyttet noget slægtsnavn, som kan spores til vore dage.

Far-søn linje i Orkneyjarlerne (brødre er udeladt)
(årstal angivet med o. er skønnede ud fra sammenhængen)

Øystein (Glumra)
Ragnvald (Mørejarl), fader til Rolf f. o.872
Torv-Einar (Orkneyjarl)
Torfinn
Lodvi
Sigurd
Torfinn
Pål
Håkon
Pål Håkonson d. 1137

I den danske kongeslægt er kendskabet betydeligt bedre, men man må til gengæld lidt længere tilbage for at finde kongelige forgængere med alternartive efterkommere i dag. Som det vil fremgå, er der på vejen hertil en række svage punkter, men resultatet forekommer overbevisende rigtigt. Det skal gerne ende med personer, der har næste samme Y-DNA-profil som Rollo (og det kommer det også til gennem slægten Skancke).

Fra den danske Rollo/Rolf går vi først op til hans fader Ketil og siden til farfaderen Rolf, der var søn af kong Godfred d. 810. Godfreds fader Randver er her den nærmeste fælles forfader med Skanck'erne. Herefter går det så nedad.

Den agnatiske vej til den seneste fælles forfader Randver for den danske Rollo/Rolf og de andre i kongehuset den frisiske linje

Randver f. 718
Godfred d. 810
Rolf
Ketil, formentlig dræbt ved tronstrid 873
Rolf/Rollo, alias Robert 1, f. o.855, rejser fra det danske rige o.875

Randver har 3 sønner (Sigurd Ring, Godfred og Halfdan) og 11 sønnesønner. Den yngste af disse er Regnar Lodbrog f. o.795, søn af Halfdan. (Sagaerne og Saxo mener, at Regnar Lodbrog var søn af Sigurd, men forskellen har ingen betydning her.) Regnar har så 3 særligt kendte sønner Halfdan, Ivar (Benløs) og Sigfred (Snogøje), hvoraf den sidste bliver farfader til Gorm (den Gamle). Ivar (Benløs) har en større efterslægt, der overvejende hersker i Dublin i Irland, men som i sidste ende har en selvstændig aflægger på øen Man og Hebriderne.Der er her lidt problemer med den præcise herkomst af den første selvstændige regionalkonge Godfred Crovan (f. o.1035), men det spiller ingen rolle for den agnatiske sammenhæng.

Arvegangen for kongerne af Man fulgte strengt senioritetsprincippet, og da Harald Godfredsen (f. o.1215) smuttede udenom i 1249, blev han kaldt til den norske overkonge 1250 og fik der forbud mod at vende tilbage til Man. Han bosatte sig i stedet på kongsgården Egge i Steinkjer ved Trondheim og grundlage her en efterslægt, der antog navnet Skancke. Denne overgangshistorie er ret usædvanlig og må anses for et svagt punkt, da der ikke findes anden dokumentation end en korfattet notits i Chronicon Regum Manniae. Vi kender dog navnene på de implicerede personer. Skancke-slægten har i dag 789 medlemmer i Norge med tyngdepunkt i Røros og 36 medlemmer i Sverige i Jämtland, hvor slægten holdt til i mange år. Jeg formoder, at nærved halvdelen er mænd, så der skulle findes gode muligheder for relevante DNA-prøver. Der findes god dokumentation for en del af langsgående sammenhæng i slægten.

Den nedadgående, agnatiske linje i den danske kongeslægt

Randver f. 718
Halfdan
Regnar (Lodbrog)
Ivar (Benløs) - etablerer sig som konge i Dublin
Godfred
Sigtryg (Caech)
Olaf (Cuaran)
Harald d. 999
Harald (Svarte) f. 999
Godfred (Crovan) - grundlægger af dynastiet på Man
Olaf (Bitling)
Godfred (Svarte)
Regnar Godfredsen
Godfred Regnarsen
Harald Godfredsen - forvist til Norge 1250
Thorleif Haraldson
Halstein Thorleifson
Niels Halsteinson Skanke
Peder Nilsen Skanke f. o.1336, d. o.1410 - etablerede sig i Jemtland

Skancke-slægten med flere stavevariationer af navnet er i gang med et større DNA-projekt blandt de nulevende medlemmer. Herfra foreligger der (som publiceret på internettet september 2016) i hvert fald 2 profiler med 37 marklører af haplogruppe R1b med typen S6989. De undersøgte personer har dokumenteret forbindelse til Peder Nilsen Skanke, vist i listen ovenfor. Der er også fundet prøver med andet gruppetilhør, men det kan skyldes adoption, legal navneforandring eller "hanky panky" (kvindelilge sidespring). Der imødeses flere profiler bl.a. for at fastslå slægtens struktur, der endnu ikke er fuldt ud dokumenteret.

En mulig aflægger er Barfod-slægten i Danmark, men her kræves der lidt mere DNA-bevis for at skabe den nødvendige sammenhæng. Til gengæld er Barfod-slægten kortlagt meget præcist. Den viste Peder Nilsen Skanke skal også være ane til Barfod-slægten.

7.  Sammenligning af de foreliggende Rollo-relevante profiler
Som sagt er der mulighed for at sammenligne værdierne for 37 markører mellem Rollos pseudo-DNA-profil og så profilerne for 2 nulevende medlemmer af Skancke-slægten. Hver markørenhedsforskel markerer en mutation. bemærk, at der er tale om et statistisk urværk. Den ene Skancke har 14 forskelle, mens den anden har 10. Det skal vurderes på baggrund af 1390 års forskel eller 42 generqtioner, så i gennemsnit fås 0,33 mutationer pr. generation for de 37 markører. havde man haft kapacitet (og penge) til 67 eller 111 markører, villet tallet naturligvis være et andet. (De to Skancker adskiller sig med 6 enheders forskel, hvilket passer rimeligt med de maksimalt 1200 års forskel (2 x 600 fra 1400 til i dag).) Markørtallene for de forskellige konstellationer er vist i et appendix.

8.  Supplerende undersøgelser
I stedet for at opremse alle relevante Skanck'er kan man gå en anden og kortere vej. I den berømte grav under Jelling kirke, hvortil den døde menes flyttet fra gravkommeret i Nordhøjen, findes der også det nødvendige skeletmateriale til en DNA-undersøgelse. Den begravede anses for at være enten Gorm den Gamle eller især hans ældste søn Knud Danaast, og de stammer efter mine studier også fra Regnar Lodbrog. Man bør altså åbne graven påny for således ved en test - og en der synes mindre kompliceret - at søge endnu en bekræftelse på, at der er en stor sammenhæng i den danske kongeslægt i vikingetiden. Samtidig kan man få bevis for, at Gorm den Gamle virkelig er oldebarn af Regnar, hvolket mange betragter som meget usikkert.

9.  Konklusion
Under forudsætning af, at mutationsfrekvensen er som her har udregnet på grundlag af det lidt spinkle datamateriale, kan der konkluderes en hel del, ikke blot om Rollos oprindelse, men også om de mange mellemled, der indgår i de agnatiske rækker. Da forsøget tegner sig vellykket med en dansk herkomst, har der alligevel været en satsning omkring de mange kritiske punkter, som alle skulle passe, og det har været en succes.

Rollo er altså med i den danske kongeslægt.

Successen indebærer en bekræftelse på, at Den frisiske linje er indgået på de poster, som jeg har tegnet og relateret i min bog "Af kongelig byrd" (udkommer marts 2017) og hjemmesiden "vikingekonger.dk".

Det er heldigt, at slægtskabet har kunnet fastslås uden brug af skeletter. Resterne af de to Richard 'er begravet i Fécamp har vist sig ikke at tilhøre de forventede personer, da de fundne rester er meget ældre.

Appendix: Sammenligning af DNA profiler Rollo - Skancke

Som  jeg har beskrevet andetsteds, har Michael R. Maglio syntetiseret en DNA-profil for Rollo eller hans nærmeste efterkommere (Vilhelm Langsværd og Richard 1) ved at samle og udvælge 152 profiler fra nulevende personer, der hævder at nedstamme fra Rollo. For hver af de 37 markører (benyttet i denne studie) har man så givet Rollos profil den værdi, der var flest af. Ideen er naturligvis, at disse markørtal så ikke er blevet ændret ved mutationer, der trods alt næppe er mere end 10-12 stk. for alle 37. Resultatet er vist i den samlede tabel. Profilen er tjekket ved sammenligning af resultatet med 4 sæt fra meget sandsynlige efterkommere tilknyttet den skotske klan de Rollo.

På den anden side af Rollo må vi støtte os til stamtavlen af agnatiske forfædre og deres alternative efterkommere ned til nulevende personer. Det er min indsats. Her er vi så heldige ved forskellige studier at mistænke slægten Skancke (og grenen Barfod) som brugbare, selv om der er et par svage punkter på den lange vej. Der er tale om 43 generationer og mange forskellige kilder. Foreløbig har jeg på nettet fundet 2 Skanckers DNA-profiler. Personerne er anonyme for udenforstående, men refererer begge til Peder Nilsen Skanke som ane. Han døde kort efter 1400, men hans efterslægt er kortlagt til nutiden.

Alle er af haplogruppen R1b svarende til samme værdier af de første 12 markører (se senere). Haplogruppen kan så angives i flere haplotyper, og her gælder M269 som den almindeligste, men også S6989 er benyttet. (Jeg ved intet om terminologiens detaljer.) Jeg formoder, at markørantallet er tilpasset Y-kromosomets struktur, da der altid anvendes enten 12, 25, 37, 67 eller 111 markører. Her anvendes som sagt 37 markører, og mutationsfrekvensen gælder kun dette antal.

I tabellen er der angivet følgende:

(1) Rollos syntetiske DNA-profil (også  kaldet pseudo-profil eller modal DNA)

(2) Skanke 1 (ref. Peder Nilsen Skanke d. o.1410)

(3) Skanke 2 (ref. Peder Nilsen Skanke d. o.1410)

(4) de Rollo 1 (ref. John Rutledge f. 1560)

(5) de Rollo 2 (ref. Theobad Butler)

(6) de Rollo 3 (ref. William Denny f. o.1714)

(7) de Rollo 4 (ingen ref.)


Markør                (1)             (2)             (3)             (4)             (5)             (6)             (7)
____________________________________________________________________

DYS 393             13             13             13             12              13             13             12
DYS 390             24             25             26             24              24             24             24
DYS 519             14             14             14             14              14             15             14
DYS 391             11             11             11             10              11             10             10
DYS 385a           11             11             11             12              12             12             11
DYS 385b           14             14             14             14              15             14             14
DYS 426             12             12             12             12              12             12             12
DYS 388             12             12             12             12              12             12             12
DYS 439             12             12             12             11              12             12             12
DYS 389i            13             13             13             13              13             13             13
DYS 392             13             13             13             13              13             13             13
DYS 389ii           29             29             29             29              29             29             29
DYS 458             17             17             17             18              18             17             18
DYS 459a             9               9               9               9                9               9               9
DYS 459b           10             10             10             10              10             10             10
DYS 455             11             11             11             11              11             11             11
DYS 454             11             11             11             11              11             11             11
DYS 447             25             24             24             25              25             25             25
DYS 437             15             15             15             15              14             15             15
DYS 448             19             19             19             19              18             19             19
DYS 449             29             30             29             30              29             32             30
DYS 464a           15             14             14             15              15             15             15
DYS 464b           15             15             15             15              15             15             15
DYS 464c           17             17             17             17              16             16             16
DYS 464d           17             17             17             18              18             17             17
DYS 460             11               8             10              11             11             11             11
Y_GATA-H4       11             10             10              11             10             11             11
Y GA11a             19             19             19             19              19             19             19
Y GA11b             23             23             23             21              23             23             24
DYS 456             15             16             16             15              14             15             16
DYS 607             15             15             15             16              15             16             15
DYS 576             17             18             18             17              17             17             18
DYS 570             17             14             16             17              18             18             17
CDYa                  36             36             36             37              37             36             37
CDYb                  37             36             36             37              40             37             38
DYS 442            12             12             12             12               12             10             12
DYS 438            12             12             12             12               12             12             12
____________________________________________________________________

Forbindelsen fra Rollo til nulevende medlemmer af Skancke´-slægten:
 
Forskel (1) - (2): 14 enheder, 1430 år, 43 generationer, 0,33 mutation pr. generation
 
Forskel (1) - (3): 10 enheder, 1430 år, 43 generationer, 0,23 mutation pr. generation
 
Forskel (2) - (3): 6 enheder, 1200 år, 36 generationer, mindst 0,17 mutation pr generation.
 
Der er regnet med en generationslængde på 33 år. (Dette er baseret på egne erfaringer om kongerne i vikingetiden.) De lavere tal for mutationsfrekvensen kan skyldes, at der noget af vejen mellem endepunkterne er et sammenfaldende forløb eller nogle retromutationer.
 
Kontrol af Rollos syntetiske (modale) DNA-profil  med nulevende efterkommere:
 
Forskel (1) - (4): 12 enheder, 1125 år, 34 generationer, 0,35 mutation pr. generation
 
Forskel (1) - (5): 13 enheder, 1125 år, 34 generationer, 0,38 mutation pr. generation
 
Forskel (1) - (6): 10 enheder, 1125 år, 34 generationer, 0,29 mutation pr. generation
 
Forskel (1) - (7): 10 enheder , samme konklusioner som ovenfor.
 
Man ser, at DNA-profilerne afspejler den forventede sammenhæng.
 
 

Til bogens start

 © Peter Lawætz,  version juli 2017