Sløjkanalen


Sløjkanalen er i dag et vandløb, der starter lidt NV for Fjerritslev i Nordjylland og løber i SV-lig retning mod Limfjorden. Man mener, at kanalen i vikingetiden var en del af en forbindelse fra Limfjorden til Skagerak. Der findes ingen dokumentation, men en stærk tradition. Fra kanalens nordende er der i dag intet spor af et udløb ved Grønnestrand, men det kan meget vel være forsvundet ved sandflugt.
 
Det er min vurdering, at Sløjkanalen i det 10. århundrede var en del af søtransportvejen fra Østersøen til Vesterhavet, mens vejen fra Hedeby til Hollingsted var lukket pga. den tyske besættelse af Hedeby.
 
For mig forekommer det indlysende, at Hedebys eksistens er nært knyttet til transporten over Jyllands fod fra Hollingsted til Hedeby. Paul Sawyer har i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bd. 3 udtalt, at landtransporten mellem Hedeby og Hollingsted ikke har haft nogen betydning, da det var enklere at sejle gennem Limfjorden. Det er næppe korrekt. Handelsskibe kunne formentlig ikke besejle den vestlige Limfjord pga. faren for pirater, da området bestod af mange øer og bugter. Og så var der ikke andre genveje.
 
934 besætter tyskerne Hedeby, og transportvejen via Hollingsted lukker. Alternativet er Limfjorden. Her opbygger man så en sikker passage efter Hedebys opskrift. Det må være sket o.935 på Gorm den Gamles initiativ.

Sløjkanalen anlægges med passende bredde og dybde. Den samlede længde er ca. 12 km, men har nok ikke skullet graves hele vejen. Garnison og toldkontor oprettes, hvor Aggersborg nu ligger. (Der findes rester fortolket som tidligere landsby.) En havn med handelsplads oprettes i nærheden. Det kan have været Løgstør på sydsiden af Limfjorden.
 
Ringborgen Aggersborg anlægges ikke sammen med de andre ringborge 980-983, men er en senere tilkomst som samlings- og træningslejr for erobringen af England fra o.1005. Borgen er kun dateret efter byggestil, og denne behøver ikke at have ændret sig fra de andre ringborge opført lige efter 980.
 
Efter Hedebys endelige tilbageerobring 983 bliver Sløjkanalen uinteressant. Den kan efter det oplyste være blevet benyttet af Harald Hårderåde 1061 på flugt fra Svend Estridsen, men da var den allerede delvis sandet til, så skibene skulle slæbes for at komme ud i Skagerak.
 
De vigtigste varer transporteret fra øst til vest og vice versa må have været pelsvarer fra Rusland hhv. våben og klæde fra Mellemeuropa.
 
  

 Til bogens start
 
© Peter Lawætz,  version december 2013