Slaget ved Svold o.1000


Denne begivenhed er husket på mange måder, men det centrale element er, at den norske konge Olav Tryggvason faldt i et søslag, som Svend Tveskæg af Danmark havde lagt op til. Hermed sluttede en helt eventyrlig karriere for Olav, som nåede utroligt meget i sit 32-årige liv. Om Svend eller Olav var skurken, må man afgøre med sig selv.

Jeg vil i det  følgende give et kort resume af Olavs levned. Min primære interesse er dog, at hans historie kan bidrage til at stabilisere min foreslåede kronologi for, hvad der skete i de hektiske år 995-1000, hvor Svend Tveskæg på flere måder og med vekslende held søgte at inddæmme Olavs udfoldelser i Norge.

Hans "bidrag" til den danske kongeslægt i vikingetiden er heller ikke uden interesse, da han nåede at være gift med to kongedøtre i slægten: Gyda af Dublin og Tyra af Danmark, og med hver af dem fik han, så vidt det fortælles, en søn. Den ældste af disse sønner, Tryggve Olavson, kunne godt have ændret kongerækken i Norge, men han blev dræbt 1033 ved uheldig timing af sit indtog i Norge. Den anden, Harald, nåede efter sigende ikke ud over babystadiet.

Selve slaget ved Svold har optaget mange, dog mest spøgsmålet om hvor og hvornår det egentlig fandt sted, da resten er ret udførligt beskrevet i kilderne. Der er ikke noget sted endsige en ø, der i dag hedder Svold eller "Svolder" (som bruges i nogle kilder). Så var det i det nordlige Øresund eller nede vest for Rygen? Det har jeg naturligvis et bud på, men det er blot baseret på en afvejning af andres argumenter.

Olav Tryggvasons levned indtil 997
Det meste af det følgende er hentet fra Olav Tryggvasons saga (OT), en del af Heimskringla. Hvis blot halvdelen af det, der heri står om Olav, er sandt, må han have haft et eventyrligt liv. Olavs fader Tryggve Olavson var underkonge i Østfold og blev dræbt o.968 af "Eiriksønnerne" under Harald Gråfells regime. Samme år, kort før drabet fødtes Olav, og fra starten var han (og moderen) jaget af faderens mordere, da han var kongesøn. I tre år var de på flugt i Norge og Sverige. Derefter ville moderen flytte til Holmgård/Novgorod til sin broder, men undervejs blev de kapret af estiske sørøvere og solgt som slaver.  Moderen hører man så ikke mere til. Olav tilbragte 6 år som træl i Estland, indtil han ved et tilfælde blev opdaget på et marked af sin morbroder, der var på skatteopkrævning for Vladimir den Store. Han blev naturligvis frikøbt og taget med til Novgorod. Her møder han fyrstinden "Allogia" (OT), der var en svensk prinsesse ved navn Oloffa (se fx listen over Emunds efterslægt), gift med Vladimir o.978, så årstallene passer meget godt sammen.

Olav bliver i Rusland i over 10 år og udvikler sig i denne periode til beundret kriger og leder. Blandt hans beundrere er uden tvivl Oloffas søn Vsevolod, som vi møder senere. O.989 bliver Olav formentlig nødt til at rejse væk pga. andres misundelse.

Han kommer da til den del af Vendland/Pommern, der senere kaldes Pomerania, hvor Burislav (f.o.940) er fyrste. Burislav har en datter Geira i den rette alder, og Olav gifter sig med hende. De lever lykkeligt sammen nogle år, indtil hun dør o.992. Ved giftermålet og hendes senere død må han have erhvervet sig betydeligt gods.

Derefter drager han videre, sikkert først til Storbritannien, hvor han 994 som "Anlaf" sammen med Svend Tveskæg angriber London. Senere samme år finder vi ham på Irland som bejler til Gyda, datter af kongen i Dublin Olaf Kvaran. (Hun er #234.25. i listen over Regnar Lodbrogs slægt.) De får o.995 sønnen Tryggve Olavson, som siden vokser op på Irland. Enten dør Gyda i barselseng, eller også afbryder Olav forholdet, som man til en vis grad kunne det dengang. I hvert fald kaldes han til Norge 995 og rejser "hjem" uden hustru og barn, men sikkert med en større formue.

I Norge er magtforholdene uklare. Formelt er Danmarks Svend Tveskæg overkonge med Hákon jarl som rigsstyrer, men der er også regionale konger og stormænd, som er meget selvstændige. Olav lader sig udråbe til konge på nogle af de mange ting. Visse stormænd bestikker han, og endelig søger han støtte i Sverige ved o.996 at fri til enkedronningen Sigrid Storråde. De dramatiske begivenheder omkring dette frieri er omtalt i artiklen Magnus den Godes adkomst til den danske trone, fordi Magnus's farfader Harald Grenske bliver dræbt under forsøget på - efter opgave fra Svend Tveskæg - at forhindre denne norsk-svenske alliance. Olav står uden tvivl bag attentatet på Harald, da flere kilder oplyser, at den ovenfor nævnte russiske prins Vsevolod stryger med ved den lejlighed. Han, som var 18 år, kan kun have været på Olavs parti. Haralds mission lykkes dog, da Sigrid afslår frieriet, og det har der været god grund til. Det var jo ren taktik fra Olavs side.

I stedet finder Olav en norsk kvinde Gudrun Skeggesdatter og gifter sig med hende samme år. Her stopper jeg så filmen et øjeblik for at bringe Tyra Haraldsdatter og de andre hovedpersoner ind i billedet.

Opspillet til overfaldet o.1000
Ligesom Olav fortsætter sine bestræbelser på at etablere sig som enekonge i Norge, går Svend Tveskæg videre efter 996 med at inddæmme hans muligheder. I første omgang er det søsteren Estrid, der tidligere var gift med Harald Grenske og nu giftes med en anden regionalkonge Sigurd Syr, dog uden større politisk effekt. Dernæst etablerer Svend o.997 et giftermål mellem sig og Sigrid Storråde, hvorved det sikres, at Sverige ikke kommer til at modarbejde Svends interesser. Sandsynligvis aftales der i samme forbindelse en medgift i form af svensk flådestøtte til en senere operation mod Olav.

Derudover udnytter Svend igen mulighederne med at bortgifte sine søskende politisk, da han o.997 aftaler et ægteskab mellem sin yngre søster Tyra (f. o.972) og den allerede nævnte venderfyrste Burislav. Hensigten med dette (i øvrigt aldersmæssigt meget ulige parti) må have været at få Burislav til at holde igen på Olavs efterladte gods i Pommern, så dennes ressourcer ikke bliver ubegrænsede. Denne taktiske manøvre udvikler sig meget anderledes end planlagt.

Olav kommer på besøg i Pommern formentlig 998 for netop at trække disse ressourcer ud af sin ejendom. Han møder der sin tidligere svigerfader Burislav og dennes nye kone Tyra. Han får problemer med Burislav, fordi denne - efter aftalen med Svend - ikke vil tillade ham at hjemføre det ønskede gods. Desuden opstår der spontant et nært forhold mellem de unge, så Olav tager Tyra med sig hjem til Norge, men uden gods i øvrigt. Jeg antager, at han hjemme forskyder sin hidtidige hustru Gudrun og gifter sig med Tyra. Det var ikke lige det, som Svend havde planlagt, så herefter gælder det alene om at få fat i og nedkæmpe Olav et sted uden for Norge, hvor dennes forsvar vil være begrænset. Der er stadig erindring om de bitre erfaringer fra nederlaget i Hjørungavåg i selve Norge, formentlig engang i sidste halvdel af 970'erne.

Slaget ved Svold
Omkring to år senere viser lejligheden sig. Olav fik ikke det gods med hjem fra Pommern, som han skulle have haft sidste gang, for da havde han ikke den fornødne styrke. Nu vil han hente det med magt og har 60 skibe med hjemmefra bemandet med en betydelig styrke, som utvivlsomt har virket "overbevisende" på Burislav.

På hjemvejen bliver Olav overfaldet ved Svold af en allieret flådestyrke bestående af 60 danske, 15 svenske og 5 norske skibe, de sidste under ledelse af Eirik jarl, som var i opposition til Olav på hjemmefronten. Visse versioner påstår, at Olav kun havde 11 skibe og derfor var håbløst underlegen, men det har næppe noget på sig. Det var de taktiske forhold omkring Svold, der afgjorde slaget til de allieredes fordel.

Præcis hvilket år slaget fandt sted, lader sig næppe bevise på grundlag af de foreliggende oplysninger. A. D. Jørgensen (1869) finder på basis af sagaerne, at det må have været i 1002. Han synes dog at overse, at der er store problemer med at sammenholde de tidsmæssige fikspunkter (fx Olav den Helliges død 1030 og Harald Hardrådes fald 1066) med sagaernes tidsintervaller på få år. Der er reelt for stor afstand mellem fikspunkterne. Året 1000 er ikke det dårligste bud på slagets placering i tid.

Adam af Bremen nævner ikke Svold, men siger at slaget fandt sted i det nordlige Øresund. De senere kilder har samstemmende udråbt Svold som stedet. Det kan så af Saxos krønike i forbindelse med en senere begivenhed (o.1175) fastslås, at Svold eller Svolder er navnet på et sted på Østersøkysten vest for Rygen med indløb til en naturlig havn. Navnet Svold kan være nordisk og er derfor ikke bevaret i dag. I overensstemmelse med A. D. Jørgensens analyse (1869) finder jeg, at den specielle munding af floden Recknitz er den oplagte kandidat. Det samlede mundingsområde er særdeles velegnet som ankerplads for en større flåde af skibe, men udløbet er snævert og kræver linieformation af større skibe. Sådanne forhold foreligger ikke i Øresund.

Netop denne linieformation er naturligvis en svaghed, hvis fjenden ligger på lur udenfor og angriber skibene et for et, og det er formentlig det, der skete. Til sidst kom datidens største langskib Ormen Lange med Olav Tryggvason ombord. Kampen sluttede her med, at han sprang overbord og druknede uden at blive fanget. Han er i hvert fald ikke set siden.

I mere end en forstand må der have været et stort krigsbytte ved denne operation.

Efterspillet
Olavs død ændrer straks magtens geografi i Skandinavien. Norge bliver delt i tre dele: En del omkring Viken (Oslofjord-området) kommer tilbage under den danske konge Svend Tveskægs direkte herredømme; den vestlige del af Norge (uden detaljer her) bliver underlagt Eirik jarl, som refererer til kong Svend; og endelig kommer en mindre, østlig del af Norge til at være underlagt Eiriks Broder Svein jarl med reference til Sveakongen Olof Skötkonung.

Efter sagaens oplysninger tager Olavs hustru Tyra liver af sig ved at sulte sig ihjel, og hendes søn Harald (som muligvis er en fiktion) dør samme år som spæd.

Olavs første søn Tryggve Olavson vokser formentlig op i Dublin, for man hører først om ham i 1033, hvor han lander i Norge og gør krav på tronen. Tidspunktet er dog ret uheldigt, da man endnu ikke er kommet sig over perioden med Olav Haraldson og heller ikke er blevet tilstrækkelig utilfreds med Knud den Stores søn Svends danske styre endnu. Efter nogle indledende successer bliver Tryggve Olavson dræbt i kamp samme år. Det interessante ved ham er egentlig, at han må være født 995 og dermed åbenbart lige har været en tand yngre end Olav Haraldson (den Hellige). Han er derfor i 1033 klart tronarvingen i Norge efter alder. Havde han overlevet et par år, var det blevet ham og ikke Magnus, der "gik videre til finalen" i 1035.

Til bogens start

© Peter Lawætz,  version februar 2009