Vestfold-konger 700-900

 

 

Vestfold er området vest for Oslofjorden. Området indgik i det, der blev benævnt Viken/Vigen (og hvoraf ordet ”viking” sikkert er opstået). Vestfold er historisk kendt ved, at sagaerne beskriver dens kongeslægt som efterkommere af Ynglingeætten med rod i Sverige. Det har jeg ingen særlig mening om, men støtter alligevel kongerækken på sagaernes oplysninger for den tidsperiode, der her behandles. Der er ikke andre kilder. Man skal dog huske, at Vestfold som eneste norsk område er nævnt i Annales Regni Francorum (ARF) fra 813, hvor de danske konger Harald (Klak) og Regnar måtte nedkæmpe en ikke nærmere beskrevet opstand. Det mere end antyder, at området havde en særlig status.

 

Vestfold-kongerne har tilsyneladende intet med den danske kongeslægt at gøre, men dels har Harald Hårfagre en lille aktie med som oldebarn af Harald Klak, og dels optræder der ofte en helt misvisende slægtstavle over "konger af Haithabu". Den tager vi først.

 

Naturligvis har også andre beskæftiget sig med de danske kongehuse i vikingetiden, men ikke altid med sobre resultater. Til skræk og advarsel skal der her omtales et resultat, der er publiceret i det meget ansete værk "Europäische Stammtafeln" (ed. Detlev Schwenneke, bd. II, tavle 104). Her præsenterer man en stamtavler over konger i Danmark fra o.780-o.900, og den af en anden grund blevet helt misvisende Den findes på nettet i forskellige indpakninger:

 

    genealogiy.euweb.cz/scand/norway

    fmg.ac/Projects/MedLands/DENMARK

 

Konstruktøren  har tydeligvis taget næsten alle kendte medlemmer af kongeslægten (ecl. Regnar Lodbrogs efterkommere) og så sat dem sammen uden brug af de i denne studie anvendte kontrolmetoder: Historiske facts (personer falder i opdigtede slag), tronfølgeprincipper (sløret af dubletter og mærkelige tidsforskydninger), opkaldsregler (flere sønner har samme navn som deres fædre) og simple biologiske forhold (en søn er født flere år efter faderens død). Der er desuden sket en uheldig sammenblanding med ynglingeslægten i Vestfold, så navnesammenfald er blevet til personsammenfald. Og endelig gælder kongetitlen ikke Danmark, men norske konger i Hwdeby (Haithabu), og det er noget sludder.

 

Der er ikke angivet kilder til den præsenterede slægtstavle, så den kan man bestemt ikke stole på, hvilket desværre er sket i mange afledte slægtstavler på nettet. Noget tyder på, at den oprindelige ophavsmand er den norske historiker Peter Andreas Munch (1810-1863), så det er længe siden.

 

Vestfold er et lille landskab, der er bygget op omkring Norges største handelsplads i vikingetiden Kaupangen. Det startede o.700 med indenlands handel, men med vingeskibenes fremkomst o.750 blomstrede markedet med internatiionale forbindelser. Som andre af disse handelspladser skaffede man sig tidligt en garnison til at værne om købmændene, og her hentede man en Sigtryg fra Vendel (I Nordjylland) som leder.Ved tilbageregning kan vi vurdere hans fødselsår til o.650. Lederstillingen gik åbenbart i arv til hans søn Agnar og dennes søn Erik, og de må have tilegnet sig en pæn formue ved told og afgifter. Erik havde kun en datter Hild, så det blev aftalt, at hun skulle giftes med ynglingen Halvdan Hvidbens søn Øystein, så der skabtes et egentligt kongedømme med formue fra den ene side og titel fra den anden. Garnisonen holdt til huse i gården Skiringsal et par kilometer fra Kaupangen.

 

Husk, at alle årstal angivet i det følgende med o. foran er gættede, så de passer med de opstillede principper om generationslængde etc.

 

1.  Halvdan (Hvidben) f. o.705

 

11.  Øystein  f. o.740

             g. m. Hild Eriksdatter

111.  Halvdan (den Milde) f. o.775, d. o.833

konge i Vestfold

111.1.  Gudrød/Godfred (Vejdekonge) f. o.805, d. 865

konge i Vestfold

g. m. (1) Alvhild ?

g. m. (2) Åsa

111.11.  (1) Olav (Geirstadalf) f. o.830, d. o.880

konge i Vestfold (vest)

111.111.  Ragnvald (Heidumhære) f. o.855, d. o.895

 

111.12.  (2) Halvdan (Svarte) f. o.833, d. o.870

konge bl.a. i Ringerike (og Vestfold (øst))

g. m. Ragnhild Sigurdsdatter

111.121.  Harald (Hårfagre) f. o.860, d. 932

konge i hele Norge

12.  Gudrød f. o.745

oldefader til Olav Hvide, se denne artikel

 

Bemærk, at i denne model bliver Harald Hårfagre konge o.870. Hans morbroder Guttorm fungerer som formynder, jarl osv indtil 875, hvor Harald må stå på egne ben.

 

Som sagt var Harald Hårfagre oldebarn af Harald Klak gennem sin moder Ragnhild og sin mormoder Tyra. Det forekommer sandsynligt, at Harald udnytter denne position i 894, hvot det danske rige blev delt i øst og vest, og han tog så den nordlige del Vigen og lod sig udråbe til konge der. Først ca. 75 år senere blev blev Vigen atter en del af Danmark.

 

Det er i øvrigt bevidst, at Gudrød Vejdekonge er antaget at leve til o.865, selv om sagaen fortæller, at hans hustru Åsa som hævn for sin faders drab sørgede for at få ham dræbt kort efter sønnen Halvdans fødsel o.833. Det er snarere omvendt, at Åsa døde kort efter 835 og blev begravet med Oseberg-skibet. Dateringen af graven passer i hvert fald hertil, og navnet er inspirerende.

 

Jeg har også tilladt mig at tilpasse Ragnvald Heidumhæres dødsår til dateringen af begravelsen i Gokstad-skibet o.895. Der er ikke andre notabiliteter, der kan passe til denne fornemme gravsætning på det tidspunkt dette sted.

 

 

Til bogens start

 

© Peter Lawætz, version november 2017