1. Fra mine studier af slægtstavler i øvrigt har jeg fundet, at det er af største vigtighed, at man gætter sig til et omtrentligt fødselsår for enhver person i systemet. Skuddet kan være en forbier, men oftest er det meget nyttige data til at kontrollere en række forhold som nævnt i det følgende:
- Der er typisk 3 generationer pr. 100 år i mandslinien, så fædrenes gennemsnitlige generationslængde er o.35 år. Tilsvarende har jeg fundet at mødrenes gennemsnitlige generationslængde er o.25 år. Nogle slægter/familier har tradition for tidligere giftermål og børn, og omvendt (især for mændene). Man må altså notere sig slægtens almindelige forhold.
- Der skal for kvinder være en rimelig minimumsalder ved første barn og en max. alder for børn overhovedet.
- Kun få når 60 års alder, og de der gør det, er åndeligt eller fysisk affældige (af gigt og druk). Mange kongelige personer opnår en usædvanlig høj alder, altså over 60.
- Også andre forhold omkring det aldersmæssige bør være realistiske.
2. For så vidt man har anvendt opkaldsreglerne, er mængden af forskellige personnavne begrænset. Alligevel forekommer der i kilderne et betydeligt antal varianter, som måske eller måske ikke er signifikante mht. afvigelse fra det ’normale’.
Mit metodiske udgangspunkt er, at alle beslægtede navne skal betragtes som identiske, og at forskelle som hovedregel skyldes sproglige varianter mellem de kilder, der nævner de pågældende navne.
Som eksempler på ligheder lister jeg det følgende udvalg:
- Olaf, Olav, Ale, Amlaib, Amhlaibh, Anulo, Anulaibar, Anleifr
- Regnar, Regner, Reginfred, Ragnfrød, Regnerus, Ragnar, Ragnarr, Reginward, Regvald, Ragvald, Reginvald, Ragnall, Ragnald, Reginoldus, Reginald, Reginold, Reinhard, Reinard, Reynold, Renault
- Gorm, Gormr, Guttorm, Gutorm, Guthorm, Gudorm, Gudrum, Guthrum
- Godfred, Godred, Gudrød, Gudrødr, Gudfridur, Guthfrith, Guthred, Gudfred, Gotfred, Gofridh, Gofraidh, Gøtrik
- Ivar, Ingvar, Ingwar, Imar, Imarr, Imhar, Invaer, Yngve
- Sigfred, Sigar, Sigrød, Sigurdr, Sigurd, Sivard, Sigvard, Sighwarth, Sigvaldr, Sigvald, Sivald, Siefred, Sichfrith, Sihfrey, Sigfrid, Sighfrith, Sigifridus, Sigeferth, Sigtryg, Sigtrygg, Sigtrigg, Sihtric, Sitric, Sitriuc, Sitrick, Sigerich
Listen kunne blive meget længere, men det tjener ikke mit formål at fortsætte. Det vigtigste er at understrege, at navnene i de enkelte grupper normalt er ens, så fx to sønner af samme fader som regel ikke kan hedde Olaf og Anulo, for det ville være det samme navn.
Kun et enkelt sted forekommer der åbenlyst en forskel internt i en sådan gruppe. Det gælder i slægtstavlen med Regnar Lodbrogs efterkommere. Her forekommer der både Sigfred/Sichfrith og Sigtryg/Sictric, i første omgang fra kilderne begge som sønner af Ivar (Benløs). Som argumenteret i tilknytning til Ivars slægtstavle har jeg på den ene side fundet, at de to ikke kan være brødre med så nært beslægtede navne (altså en fejl i årbøgerne), men at de i stedet må være fætre. På den anden side må forskellen her være signifikant, for den optræder i de samme kilder, og den videreføres konsekvent. Jeg må gætte på, at Sigfred hidrører fra slægten i almindelighed, mens Sigtryg må stamme fra en særlig navngivning af Ivar (Benløs)’s søn, da denne variant videreføres eksklusivt i hans efterslægt. Som vist i den specielle artikel om Sigfred-Sigtryg kan der gives et kvalificeret gæt på, hvem der har stået model til Sigtryg.
3. Man kan i mange historiebøger og tilsvarende materiale om Danmark i det 9. århundrede læse, at der var mange konger, og faktisk så mange, at der må have været flere samtidig. De var nok konger af navn, men ikke af Danmark eller andre lande alle sammen, for der har tydeligvis indsneget sig en kutyme med at kalde alle ledere, som også var af kongelig slægt, for konger. Nogle historikere taler om landkonger, søkonger og hærkonger, og kun de første er ’rigtige’, idet dog nogle var underkonger for begrænsede områder.
Jeg har derfor valgt primært at betragte de nævnte konger som medlemmer af kongeslægten og bagefter at finde ud af detaljerne. Ingen nordisk konge før år 1000 tager personligt på togt til fjernere områder i sin regeringstid, for så risikerer han at blive snigløbet på hjemmefronten. Næsten alle danske konger nævnt som værende på togt i det fjerne er derfor ikke konger i den nuværende betydning.
4. Som et sidste mere generelt element i mine metoder skal jeg nævne minimalprincippet, som går ud på, at der ikke indføres flere personer end de absolut nødvendige. De absolut nødvendige er sådanne, som er nævnt i krønikerne/kilderne, og som ikke kan være identiske med andre allerede kendte af lignende navn, der er aktive i samme tidsrum.
Det primære eksempel er de mange Sigfred’er og Godfred’er, som er nævnt forskellige steder i sidste halvdel af det 9. århundrede og starten af det 10. Bortset fra Sigurd/Sigfred Snogøje og hans søn Godfred/Hardeknud har jeg (med visse undtagelser relateret til Haralds slægt) knyttet alle disse navne til allerede kendte efterkommere af Halfdan og Ivar, brødre til nævnte Sigfred.
Jeg har også anvendt minimalprincippet ude i periferien, dvs. omkring kongeslægten på Man. Stamfaderen Godfred Crovan, d. 1095, var angivelig søn af en Harald, men i andre kilder sønnesøn af en Harald. I stedet for at opfinde en helt ny linie lykkedes det i dette tilfælde at få det hele til at passe, hvis Godfreds far var født posthumt i f. t. farfaderen, hvilket senere viste sig realistisk. De kunne så begge med god ret hedde Harald. Herom kan man læse mere i artiklen Kongerne på Man 1079-1275.
Minimalprincippet gør, at man afholder sig mest muligt fra at indføre nye mellemled til at udfylde hidtil erkendte tomrum i slægtsstrukturen. Heldigvis er der ikke så mange af disse lakuner i den danske kongeslægt.
© Peter Lawætz, version november 2007, let rev. januar 2013