Hvor boede Gorm den Gamle og kongerne før ham?


I de nogenlunde samtidige kilder om de danske vikingekonger er der stort set ikke nævnt stednavne og da slet ikke kongernes hjemsteder. Det hedder sig, at kongerne var ambulerende, dvs. rejste fra sted til sted for at holde sammen på riget. Familien må dog have boet et sted, så børnene kunne være på fast grund under opvæksten. Den følgende artikel forsøger at give et bud på disse hjemsteder.
 
Det følgende er derfor meget gætteri, der bygger videre på det lidt, vi kender. Som en af mine amatørvenner har gjort, vil jeg undlade at bruge ordene "sandsynligvis" og "formodentlig" og i stedet generelt sige, at sådan som det er beskrevet herunder kunne det være foregået.
 
Det fremgår af hovedteksten, at der i vikingetiden var to kongehuse i Danmerk, skjoldungerne og Den frisiske linje. De førstnævnte har tydeligvis haft base i Lejre, hvor der i den senere tid er fundet bygningsspor af relevant størrelse og alder. Der henvises til artiklen om Lejre. Der er klart en kontinuitet fra skjoldungernes tidlige fase omkring 400-600 f.v.t., men vi savner overgangspersoner i det 7. århundrede.
 
Den frisiske linje kommer først til med Radbods søn Randver f. o.718, og han må have fungeret som vicekonge i Svealand og Västergötland ligesom sin ældste søn Sigfred/Sigurd Ring senere. Han havde derfor ikke brug for et hjemsted i det egentlige Danmark. Efter Bråvallaslaget bliver Sigfred derimod konge over hele Danmark og har så behov for en residens mere centralt placeret. Jeg har hidtil gættet på Gammel Ry midt i Jylland, men der er ikke fundet oget, og stedet ligger også i for stor afstand fra havet. Dette må have betydet meget på den tid, da sejlads gjorde det muligt at holde sammen på riget.
 
For ganske nylig har man i Erritsø ved Fredericia fundet sporene af en stor hal omgivet af en palisadevold - meget passende for en kongebolig. Ved C-14 metoden er anlægstidspunktet bestemt til 750-800, altså lige i øjet på det vi søger. Sigfreds regeringsperiode 772-800 var forholdsvis fredelig, så han har sikkert nøjedes med at lade den store halbygning opføre til at dække sit boligbehov.
 
Palisadevolden er derimod anlagt senere under lillebroderen Godfreds regime 800-810. Godfred er kendt som en aktiv herre, der optrådte særdeles provokerende over for selveste Karl den Store. Han har derfor beskyttet sig på hjemmefronten ved at opføre en kvadratisk palisadevold på 120 x 120 m med voldgrav udenom - uden kendt sidestykke før eller siden. Jeg har andetsteds i denne artikelserie foreslået, at det oså var den opfindsomme Godfred, der iværksatte det første vikingetogt 793 fra Viken i Norge, hvor han kan have været statholder. Fæstningen menes at have stået sin prøve i 815, hvor tropper af sachsere og abodritter rykkede op i Jylland, men stoppede uden at turde passere den strategisk beliggende Erritsø-borg. (Ifølge beretningen i ARF lå der også en dansk flåde i Lillebælt, hvis mandskab kunne afskære de fremmede troppers tilbagetog, så forsvaret var på plads.)
 
Det hele blev brændt af på et eller andet tidspunkt, men det var ikke i 815, dels fordi der som nævnt ikke var noget fjendligt angreb på borgen, og dels fordi hallen er forlænget, og det må være sket efter den tid. Den næste kritiske begivenhed er 934 med Vilhelm Fuglefængers erobring af Hedeby og tilfangetagelse af Knud 1/Gnupa. Så vidt vides, passerede denne hær næppe Danevirke, da  der ikke fortælles om større hærgninger her nord for. Det var derfor snarere i 974, hvor Otto 2 slog til mod Danevirke og rykkede længere op i Jylland. På det tidspunkt var den aldrende palisadevold næppe meget værd. Residensen var allerede flyttet til Roskilde.
 
Den sidste sætning antyder, at gården i Erritsø var hjemsted for kongehuset Den frisiske linje fra før 800 til Gorm den Gamles død 961. Dermed mister Jelling sin status som mulig kongebolig og bliver et mausoleum, hvor faktisk kun en enkelt kngelig person - Knud Danaast - er begravet, og hvor Stenskibet er til minde om en anden person. Læs mere herom i artiklen om Jelling.
 
Til gengæld bør man nok fortsætte jagten på spor af andre kongelige boliger, da der er tale om en stor slægt. Man kan således pege på Regnar Lodbrog, som vel fik mere end 10 børn, og som på et vist tidspunkt omkring 840 var tæt på at være tronfølger i Danmark. Jeg har ikke opgivet tanken om Gammel Ry, men der har måske allerede været gravet forgæves på dette sted. Det kunne dog være, at nye metoder som jordradar og metalsøgere kunne finde noget nyt.
 
 
Til bogens start
 
 © Peter Lawætz,  version februar 2019