Halfdans slægt - lidt dristige kombinationer

Regnar Lodbrogs ældste søn Halfdan (o.825 - 877) kender vi ikke særlig godt fra krønikerne, faktisk kun fra de sidste 7 år af hans liv, men da skete der også en hel del omkring ham, idet han bl.a. en tid var konge i York og senere kort i Dublin. Dette er noteret i Referencer til Regnar Lodbrogs efterkommere og kommentarer til denne slægtsstrukturs detaljer, herefter blot kaldet Referencerne, og også kortfattet fortalt i artiklen Regnar Lodbrog og hans efterkommere i Irland.

Ingen er i krønikerne nævnt som søn af Halfdan, men derfor kan han jo godt have efterkommere. Faktisk optræder der senere en anden Halfdan, som (også) bliver konge i York, og som passer aldersmæssigt til at være et barnebarn af den første. Dertil kommer det specielle træk, at alle blandt efterkommerne af Ivar Benløs med Sigfred-lignende navne hedder Sigtryg med en enkelt dokumenteret undtagelse (#213.1.), se artiklen Sigfred - Sigtryg pkt. (10). Der optræder imidlertid flere danske Sigfred’er i området i denne periode (uden specificeret tilhør), og det kunne jo være, at de kunne passes ind i en Halfdan-slægt.

Syntesen er gennemført med de til rådighed værende redskaber (som også anvendes i anden sammenhæng) såsom opkaldsregler, tilpasning af fødselsår og - i et par tilfælde - også successionsprincipperne. Resultatet er vist i Liste over Regnar Lodbrogs efterkommere som alle, der begynder med et 1-tal.

Ifølge denne syntese har Halfdan 3 sønner: Sigfred (konge i Dublin 883-888), Godfred (som jeg har identificeret med Godfred Normanneren) og Regnar (som er indsat efter opkaldsreglerne, men ellers ukendt). Bemærk, at Regnar kommer sidst, da navnet først kan benyttes efter Regnar Lodbrogs død o.854. Hvorfor en Regnar her? Svaret ligger i næste generation, hvor vi har 3 ”kandidater” på mandssiden: Sigfred (der forgæves prøver kræfter på Dublin 893 og siden bliver konge i York 896), Halfdan og Audgisl (Eowils) (der sammen bliver regenter i York 905 og begge falder ved Tettenhall 910). Den yngre Sigfred kan ikke være søn af den ældre Sigfred (da han ellers skulle være født i faderens dødsår 888) og heller ikke af Godfred (som gifter og etablerer sig i Flandern o.882). Han må så være søn af en tredje, her kaldet #13. Regnar. Halfdan og Audgisl kan dog være sønner af den ældre Sigfred. Denne har som senere nævnt sikkert en datter, g. m. #213. Uathmaran.

Den yngre Sigfred er født før farfaderen Halfdans død i 877, mens hans yngre broder Halfdan er den først fødte efter 877 og derfor kommer til at bære navnet videre. Denne yngre Halfdan bliver konge i York sammen med broderen Audgisl. Måske er der også en fjerde broder Ivar. I de foreliggende udgaver af ASC Anglo-Saxon Chronicle er der ikke nævnt nogen yderligere broder i forbindelse med slaget ved Tettenhall 910. Men en vis Aethelweard, der i 978-988 skrev en latinsk udgave af ASC, bemærker i denne, at ”ved Edward den Ældres store sejr ved Tettenhall i 910 tabte vikingeanføreren Ivar sin overhøjhed og blev sendt af sted til helvede”. (The Chronicle of Aethelweard, udgivet af A. Campbell, London 1962.) Jeg tror ikke rigtigt på denne version, selv om den synes at ligge bag flere af nettets nuværende ”timelines” for Englands historie (og teksten her er i sig selv lidt gådefuld, da der mangler noget). Der er muligvis sket en sammenblanding med den Ivar (#231.), der var konge i Dublin indtil 902, og som blev dræbt i 904.

Endelig vil jeg nævne Sigfred den Danske, der som en Sigfred og formentlig med rødder på de britiske øer må være en efterkommer af Halfdan. Han er nævnt som Sigfred nr. (12) i artiklen Sigfred - Sigtryg. Jeg har i slægtstavlen (jf. Referencerne) ”klistret” ham på som sønnesøn af den forrige Sigfred, for det passer meget godt aldersmæssigt. Denne yngste Sigfred kaldes også Sifred de Guînes, fordi hans meritter ligger omkring dette sted i Flandern ikke så langt fra Calais. Han bliver stamfader til et betydeligt Guînes-dynasti, men som fortalt i den særlige artikel Sigfred den Danske oplevede han det ikke selv, da han mister livet på samme tid som sønnens fødsel o.964.

Når jeg i overskriften til denne artikel taler om ”lidt dristige kombinationer”, er det naturligvis fordi vi her har at gøre med en samling personer, som i årbøgerne ikke har ”krog” i naboer, dvs. intet er nævnt om fædre eller sønner eller andre familieforbindelser. Til gengæld er der andre ledetråde, da bl.a. deres navne klart peger på et tilhørsforhold til den danske kongeslægt, og så hjælper det naturligvis også, at de ofte benævnes konger, dvs. enten faktiske konger eller (i min tolkning) blot kongelige.

I den foreliggende udgave ser Halfdans efterslægt ikke ud af meget, men dog alligevel med et par regenter hist og her. Man skal dog ikke se bort fra de efterkommere, der ikke spontant identificeres med den danske kongeslægt. Det gælder således Godfred Normannerens datters efterslægt blandt tyske kejsere mm. Også i artiklen Sigfred den Danske kan man se henvisning til dennes mange efterkommere, som naturligvis skal hænges bagpå. Det er endelig nævnt i artiklen Sigfred - Sigtryg under pkt. (10), at der formentlig er et ”cross-over” til Ivars slægt, da #213. Uathmaran muligvis gifter sig med en datter af den ældre Sigfred (d. 888) og med hende får sønnen Sigfred (som den nævnte undtagelse mht. dette navn i Ivar-klanen). Han har dog ikke kendte efterkommere, da han falder i det berømte slag ved Brunanburh 937, så der er ingen fortsættelse på slægten her.

Medtagelsen af Halfdans efterkommere bevirker, at der så er gjort rede for alle, der er nævnt i årbøger mm., og som kan tænkes at have forbindelse til den danske kongeslægt i perioden 750-1050.

Til bogens start