Referencer til Regnar Lodbrogs efterkommere og kommentarer til denne slægtsstrukturs detaljer

Referencer til Regnar Lodbrogs efterkommere og kommentarer til denne slægtsstrukturs detaljer

Denne dokumenterede slægtstavle handler først og fremmest om Ivar (Benløs)’s efterkommere som konger og kongsemner på Irland. Jeg ville oprindelig skaffe mig indblik i den struktur, der tegnedes af alle de personer med danske kongenavne, der optrådte som regenter og andre ledere vest for Danmark. Undervejs fandt jeg så ud af, at slægten havde udløbere til det egentlige Danmark i langt højere grad end forventet. Forbindelsen til det hjemlige viser sig dog på en anden måde end hos Saxo og i sagaerne, idet Regnar Lodbrog selv næppe have en central rolle her.

Referencerne er primært hentet på nettet, specielt på følgende adresser

www.ucc.ie/celt

AU Annals of Ulster

FA Fragmentary Annals of Ireland

AI Annals of Innisfallen

CS Chronicon Scotorum

LC Annals of Loch Cé

FM Annals of the Four Masters

AT Annals of Tigernach

www.omacl.org

ASC Anglo-Saxon Chronicle

www.dmgh.de

AF Annales Fuldenses

VA Vita Anskarii

AB Annales Bertiniani

AV Annales Vedastini

AX Annales Xantenses

GH Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum (Adam af Bremen)

BS (11931): Margaret Dobbs (ed.), The Ban-Shenchus, publ. i Revue Celtique bd. 48, pp. 163-234 (den relevante del). # nr. angiver sidetallet i artiklen.

KM 1 (1997): Kirsten Møller, Vikingeætten: brudstykker til et mønster (Vemb 1997).

KM 2 (2002): Kirsten Møller, Historien om St. Cuthbert: Nordengland i tidlig angelsk tid og vikingetid. Oversættelse og kommentar (Vemb 2002).

APS I (1975): Alfred. P. Smyth, Scandinavian York and Dublin I (Dublin 1975)

APS II (1979): Alfred P. Smyth, Scandinavian York and Dublin II (Dublin 1979)

APS (1977): Alfred P. Smyth, Scandinavian Kings in the British Isles 850-880 (Oxford Univ. Press, Oxford 1977).

JS (1877): Johannes Steenstrup, Normannerne bind I-IV, 1877 ff.

Clare Downham (2007): Viking Kings of Britain and Ireland - The Dynasti of Ivarr to A. D. 1014, (Edinburgh, Dunedin). I et appendix gennemgås alle omtalte nordiske navne med referencer som her, blot ikke med fokus på genealogien.

- Regnar Halfdansen (Lodbrog) f. o.795, d. o.854

Tilnavnet Lodbrog viser sig første gang hos Adam af Bremen, men bruges hos mig kun for at skelne ham fra de andre, da der er mange, som mener, at Lodbrog-historierne hører til andre, tidligere personer (eller er vandrehistorier). Forholdene er kommenteret i artiklen Regnar Lodbrog og hans efterkommere i Irland.

Der er ikke meget samtidig omtale af Regnars aktiviteter, men jeg henviser til APS (1977), hvor der er forsøgt opstillet en samlet gennemgang. Smyth føres frem til at påstå, at Regnar ikke døde efter felttoget til Paris i 945, men deltog i de danske fremstød på Irland i 851-52 som rygstød for sønnen Ivar (Benløs). Han døde derfor først efter dette, men da var han også passende gammel. Steenstrup (JS (1877)) mener også, at Regnar overlevede 845, og at han faktisk blev fanget og dræbt af Ella o.860, jf. FA 867, der fortæller en lang forhistorie til slaget om York d. å.

1. Halfdan Regnarsen (Albann) f. o.825, d. 877

Han er ikke eksplicit nævnt som søn af Regnar, men i ASC 878 er han omtalt som broder til Ivar, og så er den hjemme.

Et væsentligt (men ikke afgørende) træk ved den herunder viste struktur er, at Ivars broder Halfdan tillægges efterkommere, selv om de ikke eksplicit er nævnt som hans børn. Hovedårsagen er, at broderen Ivar - som man ellers føres til at forstå af annalernes angivelser - ikke kan have to sønner med navnene Sigfrith og Sihtric, for disse navne er etymologisk ens, og en sådan navngivning af sine sønner ville være højst usædvanlig. Man bemærker også, at Ivars dokumenterede efterkommere med en enkelt undtagelse konsekvent benytter varianten Sigtryg/Sitric, selv om andre i den danske kongeslægt ellers bruger Sigfred/Sigfrith. Der henvises i øvrigt til omtalen under 11. Sigfred/Sigfrith og den særlige artikel Sigfred - Sigtryg.

Eksistensen af Halfdan-efterkommere støttes også af, at dette navn optræder i +2-generationen. Syntesen af Halfdans slægt er beskrevet i artiklen Halfdans slægt - lidt dristige kombinationer.

Halfdan formodes opkaldt efter sin farfader, der døde o.805. Han var konge i York 875-876, måske også lidt før, men kun kortvarigt (hvis overhovedet)konge i Dublin efter drabet på Øystein.

ASC 871: Halfdan og Bagsac i kamp med Ethelred ved Ashdown

AU 875: Halfdan/Albann slår Øystein (Oistin) Olavson ihjel

ASC 875: Halfdan rykker med halvdelen af "hæren" nordpå til Northumbria

ASC 876: Halfdan deler land ud (til sine mænd) i Northumbria

AU 877 og CS 877: Halfdan falder i kamp ved Strangford Lough

11. Sigfred (Sigfrith) f. o.850, d. 888
Denne er kun omtalt ved sin død i 888, men han formodes at være tiltrådt som regent i Dublin 883 efter mordet på Audgisl’s (Auisle) søn.

AU 888, CS 888: Sigfrith, son of Imar, killed by ’fratre’.

Jeg mener som nævnt ovenfor, at han ikke kan være søn af Ivar, så der er tale om en fejl. At denne fejl optræder i begge kilder er blot et udtryk for, at disse i senere kopier ikke er uafhængige. Selv om han sikkert er blevet dræbt af efterfølgeren Sitric, behøver ’fratre’ kun at betyde en nær mandlig slægtning og er da også angivet som sådan i flere oversættelser.

12. Godfred f. o.852, d. 885

Jeg har her indsat den Godfred, der 880-885 optræder aktivt i Flandern. I starten er han sammen med en Sigfred, som efter min mening er broderen ovenfor, og som lader sig købe ud i 883 (og som nævnt ovenfor får han da et bedre tilbud i Dublin). Godfred indgår en aftale med kongen om at forsvare området, og til gengæld får han foruden en forlening også datteren Gisela af den forrige konge som hustru. Han myrdes af politiske årsager i 885. En mere udførlige beskrivelse findes i artiklen Godfred Normanneren o.882.

AB 882 og AF 882: De plyndrer et kloster i Metz

AV 880 og AV 882: Omtale bl.a. af giftermålet med Gisela.

AV 885: Godfred myrdes

121. Ragnhild f. 882

Hun bliver gift med Dietrich von Ringelheim og senere moder til Mathilde, gift med Heinrich 1 Fuglefænger (af Tyskland).

13. [Regnar] f. o.854, d.< 893

Denne person er opdigtet som mellemled i strukturen for Halfdans efterkommere. Navnet er valgt efter opkaldsreglerne, da han som antydet er det førstfødte mandlige barnebarn af Regnar Lodbrog efter dennes død.

Hans eksistens er også begrundet med sønnen 131. Sigfred, som hverken kan være søn af 11. Sigfred (pga. navnereglerne) eller 12. Godfred (pga. at denne efter det oplyste senere blev gift i Flandern).

131. Sigfred (Sigfrith) f. o.874, d. o.900

AU 893: Her nævnes strid mellem Sigfrith og Imars søn (Sitric). Sigfrith bliver afvist fra Dublin og forfølges iflg. Smyth af Sitric tilbage til England.

Han identificeres også med den Siefred, der formodes at blive konge i York 895-900 og som derfor optræder på York-mønter i Cuerdale-skatten.

131.1. [Regnar] f. o.895, d. < 932
Igen et opdigtet mellemled (uden afgørende betydning). Hvis nedennævnte Sifred de Guines hører til i kongeslægten, så er det formentlig i denne gren, og så skal der være et mellemled opkaldt efter reglerne.

131.11. Sigfred (Sifred de Guines) f. o.920, d. o.964
- Der henvises til en særlig artikel om Sigfred den Danske.

ASC 911 omtaler slaget ved Tettenhall, hvor flere konger af York går i en taktisk fælle og bliver dræbt. Bemærk i øvrigt, at hans (gættede) fødselsår er valgt, så #241. Cnut/Knuba bliver konge i York før ham.

Smyth (1977) har nøje analyseret de foreliggende oplysninger om Ivar Benløs og Imhar i Dublin og finder på rimelig overbevisende måde, at det må være samme person. Hans tilnavn, der næppe er samtidigt, har intet med sygdom at gøre (for så kunne han umuligt udrette så meget som dokumenteret), men skal snarere tydes som slangen, der snor sig ud af vanskelige situationer. Det er måske snarere en kopieringsfejl fra exosus (den forhadte) til exos (uden ben).

Omtalen af Ivar i Irland begynder med FA #239 (853), AU 857 og CS 857, hvor Ivar og Olaf (Hvide) sammen besejrer Ketil Fladnæse i Munster. (Se dog FA #239 svarende til år 853.) Senere er mange begivenheder med hans deltagelse omtalt: CS 858, FM (’856’) 858, AU 859, FM (’857’) 859, AU 863, FM (’861’) 863, AU 870, CS 871, AU871. Ivars død omtales i FM (’871’) 873, CS 873 og AU 873.

Bemærk, at alle Ivars sønner har norske navne, så deres moder må have været norsk. Måske har dette noget at gøre med det stabile venskab mellem Ivar og Olaf. (Også sønnen Bárds rolle (se herunder) som fosterfader til en søn af Olaf 872 tyder på tæt forbindelse.)

21. Bárd (Barith) f. o.848, d. 881
CS 881 omtaler Bárds død og kalder ham Barid mac Imair. Dette bekræftes af det, nævnt nedenfor under sønnen # 212. Colla, at denne er sønnesøn af Ivar, så Bárd må være søn af Ivar. (Alternativet ville være, at han var søn af Halfdan, og det passer dårligt med, at Bárd anførte kampen mod denne i 877.)

Jeg har regnet med, at Bárd bliver konge i Dublin 876 efter Øysteins drab og efter, at Halfdan er blevet fordrevet første gang. Smyth (1977) angiver, at Bárd i 877 leder kampen i Strangford Lough mod Halfdan, der falder. Det har jeg ikke kunnet finde belæg for, men det lyder rimeligt.

FA 867: Barith kæmper sammen med en Haimar, der dør.
AI 873: Barith plyndrer ’hulerne’.
FA 872: Barith leder et raid på Lough Ree og kaldes samtidig fosterfader til kongens søn (som af mig tolkes som en ukendt (ung) søn af Olaf).

CS 881 og FM (’878’) 881 omtaler Barith’s død ("a great despot of the Norsemen").

CS 932 nævner hans død. Han kaldes her fejlagtigt grandson of Bairid - måske skulle der have stået ”af Imarr”.

Vedr. Collas forfædre:
CS 930 og FM (‘928’): The foreigners of Luimneach encamped in Magh-Roighne.
FM (‘929’) 931: Godfrey went into Osraighe, to expel the grandson of Imhar from Magh-Roighne.
Tilsammen viser de to meddelelser, at lederen af Limerick-folkene (på det tidspunkt Colla) er sønnesøn af Ivar. Den nævnte Godfred er kongen i Dublin.

Cairech (Ceannchairech) betyder ”ham med det skorpede hoved”, så han havde måske psoriasis i svær grad.
Han er omtalt i FM (‘934’) 936 og FM (‘935’) 937 (samt iflg. Smyth (1975) i Annals of Clonmacnois, som jeg ikke har set). Han bliver regent i Limerick 932, og omtalen 937 vedrører hans tilfangetagelse efter nederlag til Olaf Godfredsen, konge i Dublin og York. Han har sikkert optrådt for selvstændigt og har ikke betalt skat til Olaf.
Hans slægtstilhør er ikke nævnt, så mit bedste bud er her, at han sætter sig i faderens tomme stol (aldersmæssigt foran fætteren Sigfred herunder)

213. Uathmaran f. o.877, d. < 932

FM (’919’) 921: Uathmharan nævnes som leder af et togt. Han omtales som søn af Barith.

AU 933 og FM (’931’) 933: Han nævnes som søn af Uathmharan (og sammen med sin irske morbroder anfører ved et slag i Mag Uatha).

Bemærk, at han er den eneste i Ivars slægt, der hedder Sigfred, så det har givet mig anledning til kritisk vurdering. Af samme grund tror jeg, at han er den Sithfrey, der som nævnt i Clonmacnoise-annalerne er blandt de faldne ved Brunanburh 937 (selv om denne angives at være søn af Sitric Caech).

22. Sigtryg (Sitric) f. o.851, d. 896

Det må formodes, at han tiltræder som konge i Dublin 888 efter fætterens drab AU & CS 888, men der står ikke, at han faktisk gør det. AU 893 omtaler strid mellem Sitric og Sigfrith (# 131.).

AU 896 og FM (’891’) 896: Sitriuc blev dræbt af sine landsmænd.

221. Godfred f. o.886, d. 934

CS 921 : Godfred fanget i Ath Cliath (da han kom til Irland).

AU 921 og FM (919’) 921: Senere aktiv med plyndring osv.

AI 924: Gothbraid, grandson of Imar, nævnt…

CS & AU 934: Godfred dør af sygdom.

221.A. [Sitric] f. o.905, d. <934 (med af hensyn til opkaldsregler)

221.1. Halfdan f. o.906, d. 926

Denne Halfdan omtales kun ved sin død: CS & AU 926 nævner Albdan son of Gothfrid.

221.2. Olaf f. o.907, d. 941

Han er en af de centrale skikkelser i Dublin-dynastiets 2. fase i det 10. århundrede som konge af såvel York som Dublin 934-941. Han er omtalt som Olaf Godfredsen.

FM (’935’) 937: Foreigners from Ath Cliath to England (på vej til Brunanburh).

AU 937: Olaf deltager i slaget ved Brunanburh (som egentlig leder af og initiativtager til koalitionen mod angelsakserne)

CS 938 & FM (’936’) 938: Amlaib son of Gothfrith nævnt

AU 938 og FM (’936’) 938: Olaf tilbage i Ath Cliath (efter Brunanburh)

FM (‘935’) 937: Han bekæmper med held den krigerskare fra Limerick, som befinder sig på Lough Ree under anførsel af 213.1. Sigfred.

CS 941: Hans død nævnes.

221.21. [Gunhild] f. o.937

g .m. Harald Blåtand ?

221.22. Camán f. o.938, d. o.960

221.23. Olaf Olafsen f. o.941, d. o.967 (Wales)

I referencen om hans død i Wales 967 er det også nævnt, at han var søn af Olaf. Med dette navn må han være født posthumt, altså enten 941 eller 942.

Det må være ham, der refereres til i FM (’860’) 862 som ”The fleet of the son of Amlaib and of the Laghmanns came to Ireland and plundered …. Ligeledes i fortsættelsen ”A prey was carried off by the son of Amlaib … to Britain.”

221.3. Blacair f. o.908, d. 948

Konge i Dublin 941-945.

FM (‘938’) 941: Blacair ”son of Godfrey” indsættes i Dublin.

FM (’943’) 945: Blacair afsættes og Olaf Cuaran kommer til.

FM(’945’) 948 & CS & AU 948: Blacair, grandson of Imar, falder i en kamp.

221.4. Regnar f. o.909, d. o.944

ASC 943 & 944: Efter Olaf Cuarans første regering i York blev Regnar valgt/udset til konge her 943-944. Herefter bliver han afsat og dør kort efter. (Det sidste er ubekræftet.)

221.5. [YY] f. o.911

g. m. Ivar Gormsen, f. o.908, d. 937 (Brunanburh)

Dette ægteskab er en tilbageregning, da hendes søn Godfred fødes samme år som hendes fader dør.

221.51. Godfred (Gundered) f. 934, d. o.969

Han har sit navn fra morfaderen. Han var leder af af togtet til Normandiet o.966 og for videre til den iberiske halvø (Kilde: Spanske krøniker).

23. Godfred f. o.853, d. 891

Han er formentlig nævnt af Adam af Bremen (GH II, ch. 25) som Gudred med sønnerne Analaph, (Olaf), Sigtrih (Sigtryg) og Reginold (Regnar). Disse sønner er kendt, mens deres fader ikke er nævnt i de irske annaler. Opkaldsreglerne bestyrker Godfreds eksistens, dels direkte gennem hans sønnesøn, dels indirekte ved, at sønnen Sigtryg (Sitric Caech) i henhold til opkaldsreglerne ikke kan være søn af 22. Sigtryg (Sitric).

231. Ivar f. o.874, d. 904

Han er den førstfødte sønnesøn efter Ivars død i 873, så derfor navnet. Hans tilknytning til Godfred som søn af denne kan ikke bekræftes, men der er ikke andre realistiske muligheder.

Han menes at have efterfulgt Sitric i Dublin 996, men bliver ’smidt ud’ af irerne i 902.

AU 904: Hans død omtales, og det siges her, at han var sønnesøn af Ivar.

231.1. [ZZ♀] f. o.895

g. m. [Gorm] f. o.870 (#131.42. i Harald Klak Listen)

Deres søn Ivar viderefører navnet fra Ivar Benløs.

232. Olaf f. o.880, d. 896

AU 896: Amlaib h. Imar bliver dræbt af irere (i eng. oversættelse står der fejlagtigt ”son of”). Gengivet i CS 896 og FM (’891’) 896.

233. Regnar (Ragnall) f. o.883, d. 921

Han er den afgørende skikkelse i genoplivningen af nordiske aktiviteter i York og det irske område.

AU 914: Ragnall (Regnar) sejrer i et søslag over Barid (Bárd) søn af Otir (Ottar).

AU 921: Ragnall dør.

233.1. [Godfred] MacRagnall f. o.907, d. 942

FM (’940’) 942 & CS 942: The son of Ragnall … plyndrede… men blev senere selv dræbt.

Hvis opkaldsreglerne holder, hed han Godfred.

Ud over pladsen som søn af en Ragnall er hans position i slægten ikke dokumenteret.

233.11. Ivar f. o.937, d. 1000

Underkonge i Waterford 969-989.

Denne Ivar fra Waterford gjorde comeback som konge i Dublin efter alderskriterierne, men måtte vige for Sictric, som havde den iske overkonge som stedfader.

FM (’967’) 969: Imhar of Port Lairge nævnt.

FM (’980’) 982, AT, CS & AU 982: Imar of Port Lairge plyndrer Kildare.

FM (’992’) 993 & AI 993: Imhar expelled from Ath Cliath

FM (‘994’) 995: Ivar kortvarigt tilbage i Dublin.

233.111. Gilla Padraig f. o. 964, d. 983

Navnet er irsk (senere Gilpatrick) og betyder Patricks tjener.

AT & AU & CS & FM 983 nævner hans død, og at han er søn af Ivar.

233.112. Donndubhan f. o. 966, d. o.996

FM (‘995’) 996 & CS 996: D., son of Imhar, was afterwards slain by the Leinstermen.

233.2. Ivar ”MacRagnall” f. o.910, d. <948

Vi kender ham kun gennem sønnen Regnar.

233.21. Regnar f. o.940, d. 994

Opkaldsreglerne gør ham egentlig ældre end fætteren #233.11. Ivar, så han må have haft en ældre broder med samme navn, der døde spæd dvs. o.938.

FM (’994’) & AU 994 nævner hans død, og at han var søn af Ivar.

233.211. Ivar f. o.965, d. o.1000

Underkonge i Waterford 989-1000

Kun kendt indirekte via opkaldsregler og sønnerne Sitric and Ragnall.

233.211.1. Sigtryg (Sitric) f. o.993, d. 1022

Underkonge i Waterford 1014-1022.

Hans død er nævnt i LC, FM, CS, AT 1022, hvor han også omtales som søn af Imhar.

233.211.2. Audgisl (Oisill) f. o.994, - usikker eksistens - med ved Clontarf?

233.211.3. Regnar f. o.995, d. 1018

Han er opkaldt efter sin afdøde far.

Hans død er registreret i LC & AU 1035 og i AT & FM 1031. Han blev dræbt af Sigtryg i Ath Cliath. Han kaldes der Ragnall mac Ragnall meic Imuir.

233.212. NN MacRagnall f. o.966, d. 1015

Underkonge i Waterford 1001-1014

234. Sigtryg (Sitric Caech) f. o.884, d. 927

- også kaldet Sictric Gale/Gaile.

AU 917 & FM (’915’): Her nævnes han første gang.

CS 919 & FM (’917’): Han slår irerne i et stort slag ved Dublin.

AU 920: Sitriuc forlader Dublin.

CS 927: Sitric dør.

Sitric blev ca. 925 gift med Edith, datter af den vestsaksiske konge, men alle børn er af tidligere dato. Da ældste søn hedder Harald, er der grund til at mene, at Sitric først var gift med en datter af Klak-Harald, konge i Østdanmark. Sønnen Harald er dog født meget før Klak-Haralds død 915, så der er ikke tale om opkald efter reglerne. (Det rigtige opkald kom ved Harald Blåtand o.920.)

234.1. Harald f. o.907, d. 940

Underkonge i Limerick 937-940.

CS 940, FM (’938’) 940: Harald, søn af Sitric, dør i kamp med Connacht-folk.

Af opkaldsreglerne kan det udledes, at Harald har en ældste datter, som blev gift med Knud Danaast. Datteren #234.11 er ikke medtaget i nærværende liste. (Deres søn er Guldharald.)

234.12. [Sigtryg] ”Maccus” (= MacArailt) f. o.935, d. o.985

Efter opkaldsreglerne skulle han hedde Sitric. Maccus er fordrejet og findes endog som Maghnus. Han var underkonge på Man mm. Han må have været tvilling med den efterfølgende Ivar.

Maccus er nævnt af Simeon af Durham som den, der slog Erik Blodøkse ihjel 954 (se http://fmg.ac under Norwegian Royalty).

FM (’972’) 974 & AI 974: The plundering of Inis Cathaig by Maghnus, son of Aralt, … se under Ivar # 234.3.

AI 984: Han var med på togtet til Port Lairge.

234.13. Ivar f. o. 935, d. 977 (Limerick)

AI 969: Beolan Litil and his son were killed by Imar of Luimneach.

AI 974 & FM (‘972’) 974: MacArailt (fra Man) angriber vikingebyen ved Limerick ”and Imhar was carried off from the island”.(Han bliver fange på Man, men undslipper nogen tid senere, jf. AI 975.). Denne mærkelige historie kan formentlig finde sin forklaring i ’tronskiftet’ i Limerick, hvor Ivar tilsyneladende lige ’snører’ den jævnaldrende # 234.11. Haraldsen (MacArailt), som ellers er vokset op i Limerick.

CS 977, FM (’975’), AT 977, AI 977: Imar and his two sons were killed by Brian (Boru). Her slutter Limericks tid som vikingekongedømme.

234.131. Harald f. o.956, d. 978

Han var en kort overgang underkonge i Limerick.

234.132. Olaf (Cuallaid) f. o.958, d. 977 (Limerick)

234.133. Dubhcenn f. o.960, d. 977 (Limerick)

Hans navn er nævnt i CS 977, se under faderen.

Han var underkonge på Man og Øerne (Insi Gall).

AI 984: Naval expedition by the son of Aralt to Port Lairge .. i samarbejde med Brian Boru.

AU 987: Et slag ved Man vindes af Haralds søn og danerne.

CS, FM, AU, AT 989: King of the Insi Gall was killed in Dall Riata.

234.141. Regnar f. o.965, d. 1005

Underkonge af ”Insi Gall” 989-1005.

Årstallet 989 er lidt usikkert.

Hans død er nævnt i CS & AU 1005.

234.141.1. Olaf (Amlaib) f. o. 995

Kun kendt gennem AU & AI 1075 (om sønnen Godfred) og AU 1073 (om sønnen Sitric).

234.141.11. Godfred f. o. 1025, d. 1075

Konge i Dublin såvel som ”Insi Gall” 1070-1075.

AU, AT, AI og LC 1075 om hans død og forfædre.

AI 1072: Nævnt som grandson of Ragnall.

234.141.111. Fingal f. o. 1055, d. >1079

Underkonge af ”Insi Gall” o.1075-1079, hvor han bliver fordrevet af Godfred Crowan.

AU & LC 1073: Sitric son of Amlaib, dør på Man.

234.141.2. Eachmarcach f. o.998, d. 1064

Navnet siges at betyde “the rider of a steed”.

AT 1036: Han overtager i praksis styret i Dublin

FM & AT 1046: valgt til konge i Dublin.

AT & CS & FM 1052: Han flygter fra Dublin

AT 1061: mac Ragnaill skubbes ud (fra Man ) af Murchad

AU & AI 1064 registrerer hans død.

Det fortælles andetsteds, at han efter flugten 1052 var underkonge på Man. Eachmarcach blev efter sigende dræbt 1064 af sin kampfælle Guthorm Gunhilson, der var nevø af Olav den Hellige.

234.141.21. Mor (♀) f. o.1045

g. m. Taidg Ua Brian, konge af Munster, d. 1086

234.142. Kenneth f. o.967, d. o.1014

Underkonge af ”Insi Gall” 1005-o.1014, kilde?

234.142.1. Svend f. o.990, d. o.1034

Underkonge af ”Insi Gall” o.1014-1034,kilde?

234.143. Lagmann f. o.970, d. 1014 (eller lige efter)

Kendes vist primært som far til Olaf.

Formentlig også nævnt af Wiliam af Jumièges med ref. til 1014.

234.143.1. Olaf f. o.995, d. 1014 (Clontarf)

AU, CS, FM, LC 1014: død og nævnt som søn af Lagmann.

234.2. Olaf (Kvaran) (Amlaib Cuaran) f. o.910, d. 981

Konge i York 941-943, 949-952; Dublin 945-948, 951-980.

Han var gift 4 gange og fik mange børn, heraf i hvert fald 4 med den sidste hustru Gormlaith 975-978. Bemærk hans egen alder i det sidste ægteskab. 980 trak han tilbage til et kloster. Se i øvrigt artiklen Olaf Kvarans hustruer og børn.

AU 935: Olaf nævnt på plyndringstogt.

FM (’938’) 941: Han vender tilbage til York, og Blacair indsættes i Dublin.

FM (’960’) 962 : Olaf indhenter en vis Sitric Cann, som er på plyndringstogt i Irland.

ASC 944: Olaf smides ud af York.

AT 980: Olaf dør

234.21. Regnar f. o.936, d. 980

AU, AT, AI 980: Ragnall macAmlaib falder ved Tara.

234.22. Godfred f. o.941, d. 963

CS & AU 963 omtaler hans død.

234.23. Jarnkne (Gluniarn) f. o.937, d. 989

BS #188 angiver, at Donnflaeth er hans moder (hvorved hans fødselsår kan ansættes, da hendes første mand dør 952).

AT, AU, CS, FM 983: Gluniarn og Maelsechlainn kæmper mod bl.a. Imar of Port Lairge, og Gilla Patraic mac Imair (#233.211.) dør.

Hans død omtales i CS, FM, AU & AI 989, - killed by his own people.

234.231. Gilla (Ciarain) f. o.980, d. 1014 (Clontarf)

FM, CS, AU, LC 1014: Om hans død.

234.24. Maelmaire f. o.960, d. 1021

FM 1021 nævner hendes død, og at hun var datter af Olaf og hustru til Maelsechlainn 2. Hun var først g. m. Gilla Padraig of Ossory, d. 996. Derigennem bliver hun nøgleperson mht. de irske Dublin-kongers legitimitet, se artiklen Konger i Dublin 1052-1126.

Ifølge BS #189 skulle hun være datter af en Harald Godfredsøn, men det må være en fejl, da vi ikke kender nogen Harald G.

234.25. Sigtryg (Sitric) (Silkeskæg) f. o.975, d. 1042

Af årstallene er det forholdsvis tydeligt, at Sitric udnytter sin position som stedsøn af den irske overkonge, da han ellers ikke havde tur i aldersrækken. Han giftede sig med Slani, en datter af Brian Boru, så også her blev han dækket ind.

FM (’993’) 994 & AU 994: Sitric son of Amlaib, was expelled from Ath Cliath.

FM (’994’) 995 & AT 995: Han vender tilbage.

AT 1036: Han ’abdicerer’ og Echmarcach træder ind som administrator.

LC, AI, FM, CS, AU & AT 1028: Han foretager en rejse til Rom.

FM, AI, AT 1042: Hans død registreres.

234.251. Olaf (Amlaib) (1) f. o. 996, d. 1013

AU 1013 og delvis CS & FM 1013: Hans død registreres.

Efter drabet på denne ældste søn kom der senere en ny Olaf.

234.252. Godfred f. o.997, d. 1036

AT 1036: Godfred dræbes af Jarnknes søn (se herunder).

234.253. Jarnkne (Glun Iarain) f. o.998, d. 1031

AT & FM 1031: Jarnkne bliver dræbt.

234.253.1. NN Mac Glun Iaraind f. o.1018

AT 1036: Godfred (# 234.242.) dræbt af Jarnknes søn - måske som en hævn.

234.254. Olaf (Amlaib) (2) f. o.1014, d. 1034

AT, AU, CS FM og LC 1034 registrerer, at han blev dræbt af englændere på sin pilgrimsrejse til Rom.

Han var gift med Maelcorcre (of Leinster).

234.254.1. Ragnhild (Rhanullt) f. o.1033

Gift med Cynan ap Iago (prins af Wales).

234.26. Gyda f. o.976, d. o.995

Gift o.994 med Olav Tryggvason.

234.261. Tryggve Olavson f. o.995, d. 1033

Han voksede op i Dublin, men kom til Norge, hvor han gjorde krav på tronen. Han faldt i kamp mod andre nordmænd. Ref. er Snorre Sturlasons Saga om Olav Haraldson VIII, afsnit 262 og 263.

234.27. Dubgall f. o.977, d. 1014 (Clontarf)

Navnet betyder den mørke fremmede.

Han blev dræbt ved Clontarf, se AU, CS og LC 1014, hvor han nævnes som tanist af Dublin.

234.271. Mathgamain f. o.996, d. 1013

AU 1013 samt CS og LC 1013: Mathgamain son of Dubgilla son of Amlaib bliver dræbt (sammen med Olaf Sitricson). ’Dubgilla’ skal formentlig være Dubgall for at passe til ’son’.

234.28. Dubgilla f. o.977, d. 1028

Af navnet og trængslen af Olafs børn med Gormlaith gætter jeg på, at hun er tvilling til Dubgall. Hun var gift med kong Ceallach af Ossory 971-1039.

234.29. Harald f. o.978, d. 999 (Glen Mama)

CS, AU 999 og FM (’998’) 999: Han faldt i slaget ved Glen Mama.

234.291. Ivar (Imhar) f. o.998, d. 1054

Konge i Dublin 1038-1046.

AT 1038: Imar tar eis Echmarcach … Jeg tror at det er ham der refereres til, men jeg kan ikke oversætte det gæliske.

AT 1044: Nævnt som ’son of Aralt’ er det sikkert ham, der afbrænder Patrick’s Shrine.

FM, AI og AT 1045: Imhar, son of Aralt, … er aktiv omkring Ath Cliath (Dublin).

FM og AT 1046: The son of Aralt expelled from (Dublin).

LC 1054: registrerer hans død.

234.292. Harald (Svarte) f. o.999, d. 1052

Jeg mener, at jeg har løst problemet med Godfred Crovans genealogiske forbindelse til Dublin-dynastiet. Harald Svarte har fået samme navn som faderen, da der er tale om en posthum’ navngivning. Hermed bliver årstallene fysisk rimelige.

Mange skriver Harald Svarte af Island, men det skal snarere være ’of Islay’. Han er vist kun kendt fra Manx Chronicle (CRM) og vore kilder AT 1091 siger blot, at Godfred (Crovan) er sønnesøn af en Harald, og det er så sikret.

234.292.1. Godfred (Crovan) f. o.1035, d. 1095 (Islay)

Konge af Man 1079-1095, Konge i Dublin 1091 (AT 1091) indtil 1094, hvor han fordrives (AT 1094).

Det siges, at han var med ved Stamford Bridge 1066, men flygtede.

Angivelig død af pest 1095 (AI 1095), se også AT 1095.

Han betragtes som stamfader til de nordiske Man-kongers dynasti, se særlige lister om slægtsstruktur og tronfølge.

234.3. Godfred f. o.910, d. 951

Konge i Dublin 948-951.

FM (’948’) 950 nævner et slag, hvor det lykkes ham at flygte.

CS 951 omtaler hans død og at han var søn af Sitric.

234.4. Ivar (Imhar) f. o.912, d. 950

FM (’948’) 950 Imhar, tanist of the foreigners, faldt i et mindre slag (hvor det lykkedes storebror Godfred at flygte, se ovenfor).

234.5. Audgisl (Oisill) f. 914, d. 937 (Brunanburh)

Han er nævnt i Annals of Clonmacnoise omkring Brunanburh, men der er tvivl om de nævnte personers identitet. (Den anden er gættet som 213.1. Sigfred, s. d.)

24. Olaf f. o.854, d. 906

Denne Olaf kendes kun fra Adam af Bremen, se notatet Hedeby-Olaf. Han blev konge i Vestdanmark o.894 ved at blive hentet til ’moderlandet’, hvor der ikke var flere kongsemner lokalt (som man kunne blive enige om at vælge).

Det vides ikke, at Ivar havde en søn med navnet Olaf, men i notatet om Hedeby-Olaf er det sandsynliggjort, at Olafs slægt har rødder i Ivars efterslægt, bl.a. ved anvendelsen af navnet Sigtryg og ved Cnut/Knubas kongeperiode i York 902-905. Hans død er omtalt i Lundeårbøgerne.

Hedeby-Olafs placering som yngste søn af Ivar passer godt med successionsreglerne.

241. Cnut/Knuba f. o.880, d. 935

Konge i York 902-905. Konge i Vestdanmark o.909-935.

Hans fødeår er bestemt af, at han må være opkaldt efter den første Knud, dvs. Godfred/Hardeknud (#3.1), som regnes formelt tiltrådt som konge i York i 879. Jeg regner med, at han er den Cnut, der optræder på mønter i Cuerdale-skatten med relation til York. Hvem skulle det ellers være? Hans eksistens i Danmark er dokumenteret på Vedelspang-stenene, og han er også nævnt af Widukind.

Han var gift med Asfrid, datter af Odinkar, formodentlig en jysk stormand.

241.1. Sigtryg f. o.908, d. 943

Efter min teori blev faderen Knuba afsat, og så er der ingen grund til at tro, at Sigtryg blev den efterfølgende konge, selv ikke kortvarigt.Han formodes død i landflygtighed i Normandiet o.943. (Omtalt i Flodoards Annales.)

242. Gurd/Godfred f. o.881, d. 917

Konge af Østangel 915-917.

Efter Adam af Bremen, som er vor eneste kilde til Gurd, var også han engang konge af Vestdanmark efter faderens død, men det er nok ukorrekt. Hans dødsår er nævnt i Lundeårbøgerne som 916. Min analyse viser, at han sandsynligvis blev valgt til konge i Østangel 915. Han blev dræbt i slaget ved Tempsford 917. (Slaget er omtalt i ASC.)

3. Bjørn (Jernside) f. o.828

Sammen med Hastings angriber han det sydlige Gallien 843 (ref.?).

CFF 854 omtaler, at han hærger det vestlige Frankrig i flere sæsoner.

AB 858: "Berno, der var sørøvernes fører ved Seinen, kom dette år til Karl" ... og blev hyret som beskytter.

Leder af Middelhavstogtet 859-861 (Ragnarsønnernes saga).

4. Ubbe (Friser) f. o.831, d. 878

ASC 870 nævner Hinguar og Hubba (altså Ivar og Ubbe).

ASC 878 omtaler, at "the brother of Ivar and Halfdan landed in Devonshire", hvor han blev dræbt. Det kan ikke være andre end Ubbe.

5. Sigfred/Sigurd (Snogøje, Orm-i-Øje) f. o.835, d. 887
De fleste regner med , at han er den Sigfred, der falder ved Dyle/Löwen 891, mens jeg i artiklen Sigfred - Sigtryg har argumenteret for, at han snarere er død 887 (AV 887). Han er formentlig yngste søn af Regnar Lodbrog, da han ellers ville være for gammel til ’aktiv tjeneste’ i 887.

Han er mig bekendt ikke nævnt eksplicit som en af lederne af ’hærens’ aktiviteter i England 866 ff., men han var med ved erobringen af York 867.

AV 886: Sigfred kæmper i franske områder og afbrænder bl.a. en smuk kirke i Medard.

AV 887: Sigfred trækker sig tilbage til Seine-området og bliver (iflg. denne kilde) dræbt i Frexia (Friesland).

51. Godfred/Hardeknud f. o.867, d. 895 (York)

Konge i York 881-895.

(Uægte) søn af Sigfred/Sigurd med Ellas datter (Bløja eller Helluna). Han levede de første år som en slags træl, ref. KM 1. Hans navn er den første kendte anvendelse af navnet Knud. Han var midt i firserne fostersøn af Gudrum/Guttom i Østangel ((GH) 1. bog, kap. 39).

Fortsat Adam af Bremen: De sendte også en af Halpdans fæller til Anglien. Da han blev dræbt af anglerne, indsatte danerne Gudrød i hans sted. Denne erobrede Nordimbria.(Skal være normannerne.) Årstallet 884 er forkert.

511. Gorm (den Gamle) f. o. 893, d. o.961

Konge i Vestdanmark 935-o.961.

Han formodes at være kommet fra Østangel. Gorm var gift med Tyra, hvis slægt var konger i Østdanmark.

Det er bl.a. af Adam af Bremen nævnt, at Gorm var søn af Hardeknud, og det kan bestyrkes af, at Gorm formentlig er opkaldt efter faderens fosterfader (som angivelig ikke selv havde børn).

Det er beskrevet i teksten, at der er grund til at tro, at Gorm virkelig blev gammel, og at det derfor ikke er ham, der er gravsat i Jelling kirke.

511.1. Gunhild f. o.916

Hun blev gift med Eirik Blodøkse, søn af Harald Hårfagre og Ragnhild Eriksdatter.

511.2. Knud (Danaast) f. o.918, d. o.958

Af hans navn og opkaldsreglerne kan man få bekræftet, at Gorms far hed Knud.

511.3. Harald (Blåtand) f. o. 920, d. 980

Konge af Danmark o.961-980

Hans farverige historie er berettet andetsteds i dette netværk.

Til bogens start