Sliestorp


I den første omtale af danernes kong Godfred i Annales Regni Francorum (ARF) 804 nævnes det, at han med hær og rytteri kom til et sted, der kaldes "Sliestorp". Der har været en del spekulation om, hvordan ARF kunne omtale det nuværende Slesvig - som man troede det handler om - selv om det ikke eksisterede dengang. Det er der nu ved at blive fundet en løsning på, da man i 2010-12 har udgravet et større område omkring landbyen Füsing lidt nord for Slien. Her er der fundet mange grubehuse og fundamentet til en større halbygning på 30x9 m2. Der er næppe tvivl om, at dette er det oprindelige Sliestorp nævnt 804.
 
Füsing ligger ikke ved det nuværende Slesvig, men et stykke østligere. Fundene peger på, at beboelsen har været af varierende intensitet fra en begyndelse o.700 og til en endelig afslutning engang i 900-tallet. Det svarer meget godt til, at Hedeby som handelsplads må være etableret i begyndelsen af 700-tallet (se artiklen om Danevirke). Halbygningen synes nedbrændt engang i 900-årene, og det kan måske passe med Henrik Fuglefængers angreb 934. Der var i hvert fald ingen til at genrejse bygningen, da kongesædet måtte flytte nordpå.
 
Meget tyder derfor på, at disse bygningsrester stammer fra et Sliestorp, som var sæde for den, der førte tilsyn med og indkrævede gebyrer fra markedet i Hedeby. Det kan samtidig have været en slags garnisonsby for forsvarerne på Danevirke. Tidligere er der ikke i den umiddelbare nærhed af Hedeby fundet spor af "fyrstelig" beboelse, hvilket hidtil har været lidt af en gåde.
 
Det er nemlig ikke kun Godfred, man har villet knytte til Slesvig og specielt Hedeby. Det er meget tænkeligt, at netop Godfred i slutningen af 700-tallet fik tildelt landskabet Slesvig eller Sillende som sit domæne under danernes konge. Senere blev det formentlig tillagt Harald Klak som indkomstkilde, så længe han var underkonge indtil 827. Efter hvad der er beskrevet andetsteds, blev Harald da også gravlagt 852 ved Hedeby i den såkaldte bådkammergrav.
 
Storhedstiden for Sliestorp og Hedeby har efter alt at dømme været den periode fra o.893, hvor det danske rige var delt i Øst og Vest. Her valgte man en vis Olaf til konge over den vestlige del, og han har uden tvivl resideret i Sliestorp, selvom jeg har kaldt ham "Hedeby-Olaf". Han efterfulgtes af sønnen Gnupa/Knuba/Knud, som i 934 led nederlag mod den tyske kong Henrik Fuglefænger. Herefter blev Hedeby besat af tyskerne, og så var Sliestorp uinteressant. Da disse forhold var endeligt afklaret til dansk fordel o.983 blev den nuværende by Slesvig formodentlig påbegyndt på en anden plads.
 
Mange hævder, at kongen dengang rejste rundt fra sted til sted for at opretholde sin suverænitet, men det er nok en senere tilkommet skik (efter 1100). Efter min mening havde kongen en fast residens som base. Netop derfor er det vigtigt at få lokaliseret de gamle kongecentre til Lejre, Sliestorp og Jelling.
 
Til bogens start
 
© Peter Lawætz,  version september 2017