Hvem blev gravlagt
i Ladby-skibet?
Ladby-skibet er en skibsgrav fundet 1934 ved Kerteminde fjord nær
Ladby. Skibet lå i en høj, men kun aftrykket af skroget og
alle jernnaglerne er bevaret. I bageste del af båden har der
været en grav med en enkelt person, men meget lidt af skelettet
er bevaret. I øvrigt var denne del af skibsgraven plyndret eller
skændet, så der fandtes ikke noget af egentlig værdi.
Mindre genstande og resterne af en mængde dyr i forstavnen vidner
dog om en betydelig status af den gravsatte person. Det er ikke hidtil
lykkedes at identificere denne person.
Bådkammergraven i Hedeby
Der er fundet 2 egentlige skibsgrave i det område, der i
vikingetiden var dansk. Det gælder bådkammergraven ved
Hedeby og Ladby-skibet ved Kerteminde. H. Hellmuth Andersen (HHA) skrev
i 1985 en artikel i KUML om disse grave (og den i Søllested).
Konklusionen der er stærkt præget af "Hedeby-dynastiet" og
er efter min mening (og i nogen grad også andres) ikke rigtig,
men bygget på gætteri og bevidst udeladelse.
Indtil for nylig var man som HHA ret overbevist om, at
bådkammergraven ved Hedeby var etableret i begyndelsen af
900-tallet. Her havde man efter alt at dømme konger i Hedeby.
Det eneste i graven, der (mig bekendt) giver et tidsmæssigt
holdepunkt, er tre pragtsværd i karolingisk stil, et ved hver af
de 3 personer i graven. Disse sværd var tidligere fejet til side
som "antikke".
Nu har man taget disse sværds stil mere alvorligt, og selv om
kun få tør sige det, er der betydelig stemning (på
nettet) for at identificere hovedpersonen i graven med Harald Klak d.
852. Sværdene har han sandsynligvis fået ved sin dåb
i 826. (De øvrige to gravlagtes rolle stadig lidt mystisk uanset
den tidsmæssige placering.)
Hedeby-graven er altså flyttet fra 900+ til 852 på basis af
en enkelt detalje.
Ladby-skibets placering på
tidsskalaen
Graven med Ladby skibet er faktisk tilsvarende tidsfæstet ved en
enkelt type genstand. Det gælder et forgyldt bronzesamlestykke
for læderremme i hundeseletøj. Denne bronzegenstand har
dyreornamentik i Jelling-stil. Tidligere troede man, at denne stil
først viste sig lidt ind i 900-tallet, men nu mener man snarere
fra slutningen af 800-tallet, hvorved Jelling-stilen desværre
bliver tidsmæssigt mindre præcis. I den anden retning
sættes gravens tidsgrænse af, at den tydeligvis er hedensk
og dermed før 970.
Den angivne periode 890-970 indeholder et afsnit, hvor Danmark var delt
i Øst og Vest, således at Fyn hørte til
Østdanmark 895-961, altså stort set hele perioden. Det
forekommer i første omgang oplagt at fokusere på dette
lidt snævrere tidsinterval. Beliggenheden på Fyn peger da
på en kongelig person (men ikke en konge) tilhørende
skjoldungeslægtsgrenen. I nærværende studie kender vi
faktisk kun en enkelt person, som kan være begravet her. Det er
Klak-Haralds brorsøn Ivar (f. o.908), som faldt i slaget ved
Brunanburh 937.
Slaget ved Brunanburh
Slaget drejede sig om magten over Nord- og Midtengland. Normanner
(danskere) fra Dublin og York i koalition med Skotland og Strathclyde
tabte til angelsakserne. Olaf Godtfredsen var normannernes
anfører. Der var betydeligt mandefald på begge sider.
Begivenheden er mest udførligt beskrevet i
Clonmacnoise-annalerne (kendt i engelsk oversættelse fra 1627).
Som også nævnt i artiklen Tyra Danebods aner
kender vi denne Ivar fra følgende omtale (under året
931!): "Imar, the king of Denmark's owen son with 5000 soldiers in his
guard were all slaine". I samme artikel har vi desuden
præsenteret et kvalificeret gæt på, at han var gift
med en datter af danskerkongen i York og Dublin Godfred (d. 934) og
således svoger til den nævnte anfører Olaf.
Man må i givet fald forestille sig, at han efter at være
blevet dræbt ved Brunanburh transporteres til sin hjemegn ved
Ladby. Skibet
trækkes på land og udstyres med en "hytte" som gravrum. 11
heste og mindst 4 hunde slås ned og lægges i forstavnen, og
så kastes graven til som en høj. Han får en kongelig
begravelse, men så var han da også tronfølger efter
alder på dette tidspunkt (937).
Andre muligheder
I relation til de spekulationer om den begravede i Ladby (se fx HHA
(1985)) er det vigtigt at pointere, at der ikke kan være
nogen forbindelse til "Hedeby-dynastiet",
da dette efter min konklusion om det delte Danmark ikke rådede
over Fyn.
Inden for tidsrammen 890-970 er der to outsidere, den ene tidligt og
den anden sent i perioden. Den første er Halfdan, broder til
kong Sigfred og nævnt som udsending til kejseren i 873, se Harald
Klak og hans familie.
Han er tydeligvis tronfølger efter Sigfreds efterfølger
Helge, men er åbenbart død før denne dvs. < 894.
Vi gætter derfor på 890.
Den anden er Ivars søn, som vi har identificeret som Godfred.
Han er af Dudo omtalt som kong Gundered, se Tyra Danebods aner.
Han faldt på et vikingetogt til Den Iberiske Halvø o.969.
Han var dog ikke tronfølger i 969 pga. unionsaftalen.
Konklusion
Med de angivne forbehold om de mulige outsidere er konklusionen dog, at
den gravlagte i Ladby-skibet må være Ivar, søn af
Klak-Haralds broder, f. o.908 og dræbt i slaget ved Brunanburh
937.
Blandt dem, jeg kender i denne studie, passer han så afgjort
bedst til de stillede krav til status, tid og sted.
Det bemærkes, at jeg ikke selv har kontrolleret de nyere udsagn
om Jelling-stilens tidsperiode, der som nævnt er blevet udvidet
en
del.
Til bogens start
©
Peter Lawætz, version juli 2016