Sigurd Rings efterkommere

Sigurd Ring var født o.745 som søn af Randver, der igen var resultatet af et politisk giftermål mellem Ivar Vidfavnes datter Aud og kong Radboud af Friesland. Sigurd/Sigfred døde som danernes konge o.800 efter at have regeret i over 25 år.
 
Når jeg her vil berette om Sigurd Rings efterkommere, er det først og fremmest fordi hans søn Regnar næsten overalt - fra sagaerne til nuværende slægtstavler - bliver identificeret med Regnar Lodbrog. Det kan af kronologiske grunde ikke passe, men hvem var så Regnar Sigurdsen? Det er der er godt bud på i det følgende. Og så drejer artiklen sig bl.a. om denne Regnars efterkommere i skikkelse af Orkneyjarlerne.
 
Fra sagaerne hører vi også, at Regnar Lodbrogs anden hustru Aslaug kaldet Kráka var datter af Sigurd Fafnersbane og Brynhilde, hvilket selvfølgelig er en slem anakronisme. Men måske er der begravet noget af det rigtige i denne information. Af Harald Svartes saga får vi at vide, at en vis Helge den Hvasse blev gift med Aslaug Sigurdsdatter. Den Sigurd, som sagaen her refererer til, angives dog at være Sigurd Snogøje, en af Regnar Lodbrogs sønner. Det hænger ikke sammen i den angivne form og heller ikke kronologisk. Det findes der også en løsning på i denne artikel.
 
Når man så sætter skønnede årstal på og glemmer tilnavnene Lodbrog og Snogøje, kan det nemlig godt komme til at passe sammen. Den rette sammenhæng kan bare ikke læses i de "primære" kilder. Her må vi så nøjes med indicier, men hvis helheden da bliver konsistent, er resultatet næppe helt forkert.
 
Sigurd Ring
Som sagt var Sigurd Ring (eller Sigfred i de sydlige årbøger) søn af Randver med visse rødder i Friesland. Denne Randver ville i min normering hedde Regnar, hvilket da også afspejles i navnet på den ældste sønnesøn. Til senere brug bemærker jeg, at man i sagaerne altid synes at anvende det frisiske navn Randver om den konkrete person. Andre fra Friesland kan derfor på samme måde beholde deres oprindelige navn i nordiske omgivelser.
 
Sigurd Ring er som danernes konge o.772 - o.800 en historisk person nævnt i Annales Regni Francorum (ARF) 777, 782 og 798 - her kaldet Sigfred. Han kendes da også fra sagaerne og Saxo, mest via Bråvalla-slaget, hvor han førte den sejrende hær.
 
Lad os herefter se på, hvem der ellers omtaler Sigurd Ring og hans nærmeste efterkommere.
 
Sögubrot kap. VI og VII omtaler, at Harald Hildetand giver Hring sin frænde Svealand og Västra Götaland. Hring bliver gift med Alfhild, datter af kong Alf i Alfheim (Bohuslen). De får sønnen Regnar. Og så kommer Bråvalla-slaget i kap. VIII. Sønnen Regnar er også nævnt i kap. X.
 
Hervaras saga kap. XV fortæller stort set samme historie som Sögubrot, men her specificeres Regnar som Regnar Lodbrog.
 
ARF 808 omtaler, at kongens (Godfreds) nevø Regnar falder i et felttog mod abodritterne. Kronologien viser, at det ikke kan være Regnar Lodbrog, kongens anden nevø med dette fornavn, for han levede endnu i 850. Den omtalte Regnar må derfor være søn af Sigurd Ring, som var Godfreds ældre broder.
 
Hos Saxo omtales Ring som Haralds nevø, og det hele ender med Bråvalla-slaget. Ring har sønnen Onund eller Omund. (Denne Onund, der navnemæssigt må svare til det svenske Anund, er i øvrigt ukendt.) Senere kommer endnu en historie med en Sivard Ring: I 9. bog startes der med Godfreds død 810, hvorefter sønnen Olaf og siden Heming bliver konger. Så kommer Sivard med tilnavnet Ring, søn af en norsk konge og Godfreds søster. Han bliver konge i Øsrdanmark, mens man i Vestdanmark vælger Ring, en dattersøn af Godfred. De slår senere hinanden ihjel. Sivard har sønnen Regnar (Lodbrog), som herefter overtager styret. Det er svært at bruge dette til noget konstruktivt.
 
Regnar Lodbrogs saga starter med at fortælle om Aslaug (Kráka), at hun var datter af Sigurd (Fafnersbane) og Brynhylde (som i Vølsungesagaen). Som 3-årig forældreløs bæres hun til Norden osv.
 
Kap. 3 er så den "rigtige" begyndelse. Sigurd Hring var på den tid konge af Danmark. Han var blevet berømt pga. slaget ved Bråvalla. Sigurd har en søn, der hedder Regnar (senere kaldet Lodbrog).
 
"Fortællingen om Regnars sønner" (Thattr af Regnars sonum): I kap. 5 fortælles det, at efter kong Hrings død tog Regnar hans søn kongenavn over Sveavældet og Danavældet. Med sin (første) kone Tora fik han to sønner Erik og Agnar. Senere fik han hustruen Aslaug, også kaldet Randalin, datter af Sigurd Fafnersbane og Brynhild Budledatter. De havde fire sønner: Ivar benløs, Bjørn Jernside, Hvitserk og Sigurd (Orm-i-Øje). Denne Aslaug må være født o.815 for at være moder til Sigurd. (De andre børn hører formentlig til en anden moder.)
 
En ikke nærmere identificeret frisisk kilde, hvis information er indflettet i flere slægtstavler over den frisiske fyrsteslægt i perioden (se Radbouds efterkommere), vil vide, at en datter af Radboud 2 blev gift med en dansk prins Sigifridus, og det kan kun være Sigurd Ring. Kronologisk passer det ganske godt med et giftermål kort før Bråvalla-slaget o.772, og medgiften har sikkert været frisisk støtte til Sigurd Ring. I den periode var der tætte forbindelser mellem det frisiske og det danske kongehus, også med andre dokumenterede ægteskaber.
 
Halvdan Svartes saga afsnit 5 fortæller, at Helge den Hvasse, konge i Ringerike (Norge), bliver gift med Aslaug Sigurdsdatter, og ved Sigurd forstås her Sigurd Snogøje. De får så sønnen Sigurd Hjort med efterkommere til Harald Hårfagre. En tilbageregning viser, at denne Aslaug må være født o.785.
 
En opsummering af dette med udeladelse af tilnavne viser, at vi har en Aslaug Sigurdsdatter, gift med Helge den Hvasse, hvor Sigurd efter årstallene næppe kan være andre en Sigurd Ring. Vi har en anden Aslaug (med usikker/mytisk baggrund), som i skikkelse af Kráka bliver gift med Regnar Lodbrog, og som derfor ligger en generation senere end den første Aslaug. Sigurd Rings søn Regnar er en historisk person d. 808, men ikke som Regnar Lodbrog.
 
Regnar Sigurdsens slægt
Ved analysen af Regnars efterkommere må vi gå omvendt til værks, dvs. begynde nedefra, da der ikke findes noget direkte udsagn om, hvor de skal søges.
 
I Orkneyingasagaen hører vi om Ragnvald, oprindelig jarl i Opland, som på forskellig måde støtter Harald Hårfagres erobring af Norge og derfor først bliver jarl i Møre og senere jarl af Orkneyøerne. Det sidste takker han nej til og får hvervet overdraget til sin broder Sigurd o.890. Ragnvald (Regnar) og Sigurd (Sigfred) er sønner af Oplandsjarlen Øystein Ivarson Glumra (den støjende) f. o.800. Sagaen nævner ikke, hvem moderen er, men det finder man på adskillige slægtstavler på nettet som Ascrida (eller Aseda) Ragnvaldsdatter. Hun må i givet fald være f. o.805.
 
Den massive kopiering af denne navngivning må på en eller anden måde være baseret på en troværdig sekundær kilde. Det kan som i andre tilfælde være et ældre historisk værk, hvis oprindelige kilder er gået tabt.
 
Hvem var så den Ragnvald/Regnar, som havde denne datter? Nogle slægtstavler peger på Ragnvald Heidumhære, søn af Olav Geirstadalf (se artiklen Vestfold-konger), men så er faderen yngre end den påståede datter. Andre som den anerkendte Brian Tompsett hævder, at faderen Ragnvald var søn af Gudrød fra Agder og Tora Sigurdsdatter (Sigurd Snogøje). Vi kender ingen af disse personer, men referencen til Sigurd Snogøje angiver, at der også her er noget helt galt med kronologien (tre generationer forkert). Den eneste Regnar/Ragnvald, vi kender, som er f. 770-780, er Sigurd Rings søn, så det er nok ham.
 
Datterens navn Ascrida lyder i nordiske ører ret usædvanligt, men det kunne jo være, at hun har fået navnet efter sin farmoder, som sandsynligvis kom fra Friesland, se ovenfor. Husk, at også Randver bevarede den specielle form på sit navn, selv om det tydeligvis var en frisisk variant af Regnar. (Andre frisiske prinsessenavne fra den tid, jf. Radbouds frisiske efterkommere, er Cronovella, Sindacilla, Theudesinde og Walrada.) Hvis alle disse indicier er korrekte, falder tingene på plads: Sigurd Rings første hustru hed Ascrida, og de fik sønnen Regnar. Denne nåede inden sin tidlige død 808 at blive fader til en anden Ascrida, der blev gift med Øystein Glumra.
 
Kort fortalt blev Ragnvald Mørejarl fader til først 3 uægte og siden 3 ægte sønner, de sidste med en vis Ragnhild Rolfsdatter. En af disse ægtefødte sønner var Rolf f. o.872, som siden er gået over i historien som Ganger-Rolf med sagaens påstand om, at det var ham, der som Rollo startede eventyret i Normandiet. Det er der diskussion om i en særlig artikel om Rollo af Normandiet.
 
Aslaug Sigurdsdatter
Det er allerede næsten fastslået, at Sigurd må have haft en datter ved navn Aslaug. Det var vel næppe med sin frisiske hustru [Ascrida], så denne må være død ikke længe efter sønnens fødsel o.775. Giftede Sigurd Ring sig derefter (som fortalt i Sögubrot) med Alfhild Alfsdatter fra Alfheim? Det virker ikke troværdigt og lyder snarere som elverkongens datter. Det blev rigtig nok en hustru af norsk oprindelse, men vi ved intet om hende, kun at datteren kom til at hedde Aslaug.
 
Aslaug bliver gift med Helge den Hvasse og føder ham først Sigurd Hjort (med opkald af morfaderen). Som allerede bemærket har vi imidlertid en Aslaug placeret i den følgende generation, så et godt gæt er vel, at Aslaug/Kráka er født som datter af Aslaug Sigurdsdatter, der så døde ved barslen og blev opkaldt i datteren. Gættet støttes yderligere af, at den første Aslaug må være f. o.785, mens den anden er f. o.815.
 
Endelig har vi indicier på, at Helge den Hvasse bliver gift igen, denne gang med Helga Dagsdatter, en søster til Liv Dagsdatter, gift med kong Halvdan den Milde i Vestfold. Det er ikke lykkedes mig at finde dokumentation herfor i de mere primære kilder. Det gælder også resultatet, at Helge og Helga fik datteren Ingerid, som blev gift med den aldrende Harald Klak og siden sandsynligvis med dennes nevø Rørik/Rurik, men den historie er diskuteret andetsteds.
 
Sigurd Hjort giftede sig med Tyra/Torgny, datter af Harald Klak, og fik datteren Ragnhild (gift med Halvdan Svarte) og sønnen Guttorm (konge i Østangel i 880'erne). Halvdan Svarte og Ragnhild blev forældre til Harald Hårfagre. Der er dog lidt uenighed om pålideligheden af disse data, men det handler det ikke om her.
 
Hvis som hævdet Aslaug/Kráka er datter af Aslaug Sigurdsdatter, har vi en direkte linie ned til Gorm den Gamle. For en gangs skyld kommer Regnar Lodbrog i sin egen skikkelse og gifter sig med Kráka. Hun får derved sønnen Sigurd/Sigfred Snogøje/Orm-i-Øje, som på dramatisk vis får sønnen Godfred/Hardeknud. Denne bliver senere fader til Gorm den Gamle.
 
Konklusion
Denne studie, der egentlig er baseret på ret tvivlsom information på flere punkter, viser at man alligevel kan komme et godt stykke vej med at gøre det ukendte lidt mere kendt og det usikre mere troværdigt.
 
Slægtstavle
Der vises herunder en slægtstavle med numre, der fortsætter listen over Ivar Vidfavnes efterkommere.

21.  Sigurd Ring/Sigfred f. o.745, d. o.800
danernes konge 772-800
g. m. (1) datter af Radboud 2 van Friesland: Ascrida ?
g. m. (2) Alfhild ?
211.  (1) Regnar f. o.775, d. 808
 
211.1.  Ascrida/Aseda /Åsa/Astrid f. o.805
g. m. Øystein (Glumra) f. o.800, jarl i Opland
211.11.  Ragnvald/Regnar f. o.830, d. o.894
Møre-jarl
g. m. (1) konkubiner
g. m. (2) Ragnhild Rolfsdatter
211.111.  (1) Hallad f. o.860
 
211.112.  (1) Rollaug f. o.863
 
211.113.  (1) Torv-Einar f. o.865
Orkney-jarl > 893
211.114.  (2) Thorer f. o.870
Møre-jarl > 894
211.115.  (2) Rolf f. o.872
 
211.116.  (2) Ivar f. o.874
 
211.12.  Sigurd/Sigfred f. o.835, d. o.892
Orkney-jarl
211.121.  Guttorm f. o.865, d. o.893
Orkney-jarl
212.  (2) Aslaug f. o.785, d. o.815
g. m. Helge den Hvasse f. o.780
212.1.  Sigurd Hjort f. o.810, d. o.856
g. m. Tyra Haraldsdatter f. o.820
212.11.  Ragnhild f. o.838
g. m. Halvdan Svarte f. o.835, d. o.885
212.111.  [Sigurd] f. o.858, død ung
 
212.112.  Harald (Hårfagre) f. o.860, d. o.932
konge af Norge
g. m. (bl.a.) Ragnhild Eriksdatter f. o.872, d. o.897
212.112.1.  Erik (Blodøkse) f. o.896, d. 954
 
212.12.  Guttorm f. o.840, d. 890
konge i Østangel (East Anglia)
212.2.  Aslaug/Kráka f. o.815
g. m. Regnar (Lodbrog) f. o.895, d. o.854
212.21.  Sigfred/Sigurd Orm-i-Øje f. o.835, d. 887
(g. m.) Helluna Aellasdatter f. o.850
212.211.  Godfred/Hardeknud f. o.868, d. 895
g. m. Gundhild Eriksdatter f. o.870
212.211.1.  Gorm (den Gamle) f. o.893, d. 961
 
 

Til bogens start

© Peter Lawætz, version januar 2014