Som beskrevet i Prologen er der nu fremkommet DNA-resultater, der kæder Rollo sammen med slægten Skancke i den anden ende af slægtsrækken for Den frisiske linje, altså efterkommere af Ivar Benløs. Rollo hører dermed til i den danske kongeslægt. En nærmere beskrivelse af DNA-beviset er hæftet på denne artikel som et tillæg.
Rollo er den vikingefører/konge, som kommer længst i rollen som regional beskytter i frankerriget (jf. Godfred i Flandern 882-885 og Sigfred de Guines o.960). Hans efterkommere blev først hertuger af Normandiet, og siden indtog hans 2xtip-oldesøn Vilhelm Erobreren England i 1066.
Dudo af St. Quentin er o.1015 den første, der skriver om Rollos historie. Han følges op af Vilhelm de Jumièges o.1070. I disse skrifter er Rollo af dansk kongeslægt og tilbringer sin ungdom i Danmark. Han forlader Danmark pga. af strid med den danske konge Sigfred. Da han er den, der senere forestår normannernes (hovedsagelig danske) kolonisering af det område, der kommer til at hedde Normandiet, er det naturligt at forvente, at han var af dansk kongelig slægt.
Sagaerne, der først er nedskrevet mere end hundrede år senere, har et andet mere norskpræget bud, nemlig at Rollo er identisk med en vis Ganger-Rolf, søn af Ragnvald Møre-jarl. (Det er usikkert, om sagaens Ganger-Rolf er identisk med Ragnvalds søn Rolf.) Han forlader Norge, fordi han er kommet i modsætningsforhold til Harald Hårfagre. Den historiske Rollo/Rolf optræder dog som ung i England og (det senere) Normandiet midt i 870’erne og kan derfor kronologisk set vanskeligt være søn af Ragnvald Møre-jarl og i opposition til Harald Hårfagre, som først ca.5 år senere kommer til magten. Det ville være mere overbevisende, hvis man i stedet havde peget på Ragnvalds ældre, uægte søn Rollaug, hvis alder passer bedre til Rollos data, og hvor navnet mere naturligt bliver til "Rollo". Rollaug er dog kendt som fokuseret på koloniseringen af Island.
Jeg har derfor bygget min model op med størst tilknytning til Dudo af St. Quentins oplysninger. Det har så også støttet syntesen af Godfredsønnernes slægt, hvortil der henvises.
Rollo anslås at være født o.855 og givet navnet Rolf efter sin farfader (søn af kong Godfred d. 810). Faderen, hvis navn vi tror er Ketil efter Richer af Reims, har formentlig en post som regionalregent i Danmark (efter Dudos beretning i Halland).
Familien kommer i strid med kongen, og det kan så kun være den nye konge Sigfred (873), måske fordi Rollos fader egentlig var født samme år som denne og derfor var ligestillet til den danske trone Faderen dør/bliver dræbt o.873 formentlig efter en blodig tronstrid, og herefter forsøger Rolf og lillebroderen Gorm at klare sig selv. Gorm dør imidlertid kort efter.
Rolf drager ud på vikingefærd o.874 og antager (efter min vurdering) Rollo/Rolla som et ”nom de guerre”. Han samarbejder med Guthrum (søn af Sigurd Hjort) i England, men drager herefter til Normandiet (ASC 876). Han er senere flere gange i England og hjælper bl.a. Guthrum i Østangel (East Anglia) o.886.
I Normandiet sker der en bosættelse af (mest) danskere, men også af nordmænd, de fleste fra en ”mellemstation” i England.
Rollo finder hustruen Poppa de Bayeux (eller Valois) o.889, men først i 914 bliver de gift formelt, sikkert for at legitimere børnenes arveret. (Poppa er et kælenavn for Roberta.)
Som agnatisk oldebarn af Godfred (d. 810) var Rollo utvivlsomt med i kongevalget o.893. Klak-Harald var formentlig en anelse ældre, men han blev tydeligvis fravalgt af vestdanske vælgere. Af resultatet kan man aflede, at Rollo heller ikke var acceptabel, måske fordi også han var med ved nederlaget ved Löwen i 891 og gjorde en dårlig figur.
Omkring 900 udvider Rollo sit område, og det kommer o.911 til en kritisk kamp med Karl den Enfoldiges styrker. Her taber Rollo kampen, men han må alligevel have stået ganske stærkt, da han efterfølgende indgår en fordelagtig fredsaftale og får tildelt Normandiet som grevskab i 911. Han bliver til gengæld døbt ved denne lejlighed og får døbenavnet Robert, og det fortælles desuden, at fik Karls datter Gisela som hustru.
Meget af dette er utvivlsom sandt, for resultaterne satte spor. Derimod må historien om ægteskabet med Karls datter Gisela være en fiktion. Karl den Enfoldige er født 879 og bliver først gift i 907 (med Frederune), så en eventuel datter kan kun være blevet giftemoden i 911, hvis han har avlet hende som 20-årig og uden for ægteskab, og det forlyder der intet om. En forsker (vistnok Payne) har så konstateret, at det i stedet kunne være en Gisela i form af Karls halvsøster. Der er virkelig en sådan, men hun er angivelig død i 880’erne. Og var hun ikke det, ville hun som født før 870 være for gammel i 911. Den tolkning kan altså ikke bruges. Navnet Gisela antyder (som foreslået af Stewart Baldwin), at der kan være tale om en luftspejling af historien om Godfred Normanneren i Flandern o.882.
Rollo bliver meget gammel, da hans død først registreres 932. Hvis dette er korrekt, så han bliver o.77 år gammel, er det rimeligt at hans søn Vilhelm Langsværd var de facto regent i de seneste år.
Rollo/Robert og Poppa/Roberta får sammen i hvert fald to sønner og to døtre.
Guillaume/Vilhelm med tilnavnet Langsværd er ældste søn, men hans navn afspejler ikke hverken Rollos eller Poppas herkomst. I det hele taget kan det hurtigt fastslås, at denne familie af en eller anden grund ikke har ønsket at anvende opkaldsreglerne. Vilhelm, der efterfølger Rollo som greve af Normandiet, kommer hurtigt i strid med grev Arnulf af Flandern, som (også) har trang til ekspansion af sit råderum, og det ender 943 med, at Arnulf dræber Vilhelm. Flere kaster sig herefter over Vilhelms mindreårige søn Richard, men han hjælpes 945 af en undsætningsstyrke fra Danmark under ledelse af en kong Harald, som kun kan være den senere konge Harald Blåtand.
Den anden søn hedder Robert og bliver greve af Corbeil, dvs. Korvey.
Ældste datter hedder Crispina og bliver gift med Grimaldus 1 de Monaco. Den anden datter har flere navne: Gerlaug/Gerloc/Gerletta eller Adela, de første af tydelig nordisk oprindelse (med lidt fransk tilsætning), mens det sidste klart er hendes frankiske navn. Hun giftes med Guillaume 3 d’Aquitaine. Døtrene kommer altså i fint selslab, så Rollo er virkelig blevet accepteret.
I en del verserende slægtstavler har Rollo også datteren Kalina/Kadlin/
Katalina. Uden selv at have studeret dette emne indgående kan jeg kun sige, at hun snarere synes at være en datter af Ganger-Rolf. Han fortælles nemlig at have fået en datter i Skotland. Denne Kalina bliver gift med Bjolan = Beolan Litil, irsk konge d.969 (se AI 969), så hun hører sikkert til i disse områder.
I Rollos efterslægt har successionsprincipperne ikke nordisk præg og peger tydeligere på en egentlig arvefølge med ældste søn osv. Den direkte linie ned til Vilhelm Erobreren/William the Conquerer/Guillaume le Conquérant er som følger:
Rolf/Rollo/Robert 1 f. o.855, d. 932
Vilhelm (Langsværd) f. o.900, d. 943
Richard 1 (uden Frygt) f. o.934, d. 996
Richard 2 (den Gode) f. o.962, d. 1026
Robert 2 (le Diable), f. o.997, d. 1035
Vilhelm 1 (Erobreren, Bastarden) f. o.1027, d. 1087
Richard 1 blev gift med Gunnor de Crépon, som angivelig var sønnedatter af en dansk prinsesse Gunnor. Som nævnt i artiklen om Harald Klak og hans familie kan der kun være tale om en yngre søster til Tyra Danebod. Hun blev gift med Ranulf de Crépon, som var søn af Rorico de Crépon også omtalt i Harald Klak og hans familie. Hvordan kan det være foregået?
Jeg gætter på, at hun efter aftale er rejst ud fra Danmark for at blive gift med Vilhelm (Langsværd) o.919, men det er af nu ukendte grunde gået i vasken. Man har så fundet et andet nogenlunde passende parti i stedet for en forsmædelig hjemrejse. Bemærk, at såfremt hun var blevet gift med Vilhelm, ville Richard 1 og Harald Blåtand have været fætre. Dudo har nok misforstået disse forhold, når han nævner, at fætter Harald kommer til hjælp i 945.
Jeg minder om, at Knud den Stores søster Estrid i 1017 blev forsøgt gift med Richard 2, der netop det år havde mistet sin første hustru Judith de Bretagne. Som genfortalt i artiklen om Svend Estridsens moder blev dette ægteskab ikke til noget. Ellers ville Danmarkshistorien have set anderledes ud.
Også datteren Gerlaug/Adela får gennem sit ægteskab med Guillaume 3 d’Aquitaine (eller med et andet navn Guillaume 1 Tête d’Etoupe) en efterslægt med fine linier, som bl.a. indeholder den danske dronning Berengaria/Bengerd som vist herunder:
Rollo af Normandiet f. o.855, d. 932
g. m. Roberta/Poppa de Valois/Bayeux f. o.872
Gerlaug/Adela de Normandie f. o.914
g. m. Guillaume 3 d'Aquitaine f. o.910
Adela/Alice de Poitou f. o. 950, d. 1006
g. m. Hugues 1 (Capet) de France f. 941, d. 996
Robert 2 (den Fromme) de Franc f. 972, d. 1031
g. m. Constance d’Arles f. o.986, d. 1032
Robert 1 (den Gamle) de Bourgogne f. 1011, d. 1076
g. m. Helie de Sémur f. o.1016, d. 1055
Henri de Bourgogne f. o.1035. d. o.1070
g. m. Sibylle de Barcelona f. 1035
Henri de Portugal f. 1066, d. 1112
g. m. Teresa de Leon y Castillo f. 1070, d. 1130
Alfonso 1 Henriques de Portugal f. 1110, d. 1185
g. m. Mafalde de Savoie f. o.1125, d. 1157
Sancho 1 Henriques de Portugal f. 1154, d. 1211
g. m. Dulcia Berengar f. 1160, d. 1198
Berengaria de Portugal f. 1194, d.1221
g. m. Valdemar Sejr af Danmark
Det er helt sikkert, at Rollo har agnatiske efterkommere, der lever i dag. Den allerede omtalte Richard 2 havde en yngre broder Robert d'Evreux (o.965 - 1010), som fik en større efterslægt. Den finere del af denne gren sluttede reelt i 24. generation med en Robert Devereux, 3rd Earl of Essex, der døde i London 1646. (Dennes fader (også kaldet) Robert blev henrettet 1601 under Elisabeth 1.) Som følge af det engelske arvesystem fik yngre sønner stort set intet ved deres fædres død, så slægten havde også et "proletariat", formentlig med kerne i Irland. Herfra skete der en betydelig udvandring til Canada, USA og Australien, hvor der i dag findes adskillige med navne som Devereux, Deveraux eller flere andre lignende varianter. Dette er udnyttet til at rekonstruere Rollos DNA, se tillægget.
Der er ikke skygge af tvivl om, at Normandiet har fået sit navn af de kolonisatorer, der invaderede området i slutningen af det 9. århundrede sammen med Rollo. Senere kom så de folk, der havde rod i dette Normandiet, til meget naturligt at kaldes normannere, hvilket har givet anledning til meget uklarhed og misforståelse, ikke mindst fordi der er stor forskel på ny og gammel normannisk kultur.
Ligesom Rurik-dynastiet i Rusland trods sin nordiske baggrund ikke skabte et rige med særlig meget nordisk kultur, og hvor det nordiske præg hurtigt blev udvandet også i fyrsteslægten, kan Rollo-dynastiet ikke siges at afsætte dominerende præg af nordiske forhold i Normandiet. Det ser man især efter erobringen af England i 1066, hvor den (nye) normanniske kultur mødes med angelsaksisk og (gammel) normannisk kultur. Som det fremgår af Bayeux-tapetet, er der ikke de helt store forskelle i krigsførelsen, men på næsten alle andre områder viser de nye normanner sig at være helt forskellige.
De nye normannere breder sig ikke blot til England, men gennem et par familiers udvandring (som lejesoldater) sætter normannerne sig også på det sydlige Italien. Hovedpersonerne Tancred de Hauteville og hans søn Robert Giscard har intet kongeligt blod i årerne, selv om den sidste faktisk bliver hersker. De blev ikke valgt, men skabte selv deres magt.
Selv om korstogene begyndte, da vikingetogene holdt op, og selv om de nye normannere spillede en stor rolle i de første korstog, tror jeg ikke som visse andre, at man kan argumentere positivt for den påstand, at korstogene overtog den krigeriske rolle, som vikingetogene have haft de foregående tre hundrede år.
© Peter Lawætz, version november 2016