Hvordan Svend Tveskæg fik navnet Svend


Ved sin fødsel o.955 får Svend (Tveskæg) et navn, som i hvert fald ikke tidligere er benyttet i kongeslægten, og som formentlig heller ikke før da har været anvendt som egennavn i det hele taget.
 
For så vidt angår den sidste påstand, skal det fremføres, at Adam af Bremens beretning i 1. bog kap. 52 om "Hardegon filius Suein" "som kom fra Nortmannia" o.935 gennemgående har givet anledning til megen spekulation, fordi den passer utroligt dårligt med resten af teksten vedrørende den tid. Her antages det, at Lis Jacobsens (1929) udlægning er korrekt, nemlig at der er tale om en Hardegunni, som vi i øvrigt ikke kender. Resten (Suein) er måske bare luft. "Nortmannia" tolkes her - som af mange andre - som normannernes riger uden for Skandinavien. Der er altså ingen rigtig "Svend" i denne beretning, fordi man kender nemlig ikke dette navn tidligere.
 
Som ældste søn af Harald Blåtand skulle Svend Tveskæg egentlig have navn efter sin farfader, men denne - Gorm den Gamle - var endnu ikke død 955, så "Gorm" kunne ikke bruges. Næste mulighed efter reglerne er så morfaderen, altså Gunhilds fader. Han kendes ikke, men måske kan han alligevel findes.
 
Som tidligere angivet er der ingen, som hedder Svend, så jagten er friere. Man må rimeligvis gå ud fra, at Haralds hustru Gunhild var af kongelig byrd og med det navn nok inden for den danske kongeslægt. Søgningen efter Gunhilds fader fører hurtigt til fokus på Ivar-efterkommeren #(235.)234.1. Harald, f. o.907, d. 940, som var underkonge i Limerick 937-940 (se referencer til Regnar Lodbrogs efterkommere), eller #(235.)221.2. Olaf, også f. o.907 og d. 940.  I nærværende model starter deres børn med at være født o.935, så der kan man nemt indpasse en datter Gunhild f. o.937.
 
Hvis Svends morfader således hedder Harald, kan han heller ikke komme til at opfylde opkaldsreglerne ad denne vej, fordi hans egen fader hedder det samme, og det går ikke. Olaf har derimod en posthumt født søn Olaf Olafsen, så der er opkaldet allerede brugt. Jeg regner med, at Gunhilds fader var Olaf, da Harald Blåtands ældre broder Knud må have giftet sig med en datter af ovennævnte Harald og får en søn med dette navn.
 
Svends forældre var altså stillet frit i navngivningsprocessen. Hvorfor de gjorde som resultatet viser, det er rent gætteri.
 
Gunhild var Haralds anden hustru, da den første - Gyrith/Gerd - døde tidligt. Gyrith må være hentet uden for slægten, efter navnet at dømme i Sverige som yngre søster til Emund Eriksson (se Svenske konger før år 1000). Haralds ægteskab med Gunhild Haraldsdatter behøver derfor ikke have haft en politisk baggrund. De har snarere mødt hinanden under et af Haralds "besøg" i Irland. Der er således grund til at tro, at Harald og Gunhild blev forelsket i hinanden og derfor søgte sammen i ægteskab. Da deres førstefødte søn kommer til verden, vil de benytte friheden fra opkaldsregler til at vælge et helt nyt navn til deres søn, og det blev så Svend. Han skulle være noget helt specielt, og det blev han da sandelig også.
 
Senere bliver det Haralds store sorg, at Gunhild dør ved fødslen af deres datter, som følgelig kommer til at hedde Gunhild. Sydhøjen i Jelling - også kaldet Gorms høj - er snarere et minde om den elskede Gunhild end om moderen Tyra, som var død flere år tidligere.
 
Efterskrift
For god ordens skyld må det med i vurderingen, at der blandt kilderne ikke er enighed om, hvem der er moder til Svend Tveskæg.
 
Adam af Bremen (GH 2,3) siger, at Svend er søn af Gunhild, men den kronologiske placering i sammenhæng med Haralds dåb er dog misvisende.
 
Saxo (bog X.) tror, at Haralds (sandsynligvis) første hustru Gyrith er Svends moder. Det siges dog ikke direkte. Han fortæller, at Gyrith var datter af Styrbjörns fader Olof, og senere, at kong Erik Segersäll var beslægtet med Svend "på mødrene side". I min version af den svenske kongeslægt før år 1000 er Haralds hustru Gyrith dog placeret to generationer tidligere som søster til Emund Eriksson (d. o.981), men det ændrer ikke, at Svend som søn af Gyrith kunne betragtes som slægtning til Erik på mødrene side.
 
Heimskringla (Olav Tryggvasons saga) og Jomsvikingesagaen (kap. 17) hævder, at Svend er uægte, da moderen er en fynsk bondepige ved navn Saum-Aesa (Sømme-Åse). Det kunne forklare Svends navn uden for kongeslægtens traditioner, men at han senere bliver konge er i strid med praksis for de "virkeligt uægte kongesønner", se artiklen om jarler i Danmark.
 
Konklusionen må være, at Svend med stor sandsynlighed er søn af Gunhild. Det er de ældste version, det er den simpleste version, og den medfører intet brud på traditionerne. Hvorfor Saxo og sagaerne bringer andre versioner -  det kan jeg ikke byde på.
 
Til bogens start
 
© Peter Lawætz,  version november 2014