Svenske konger før år 1000

Indledning
I det meste af 700-tallet var Sverige ikke en selvstændig statsenhed, men hørte sammen med det danske rige bl.a. med Harald Hildetand som konge i mange år. På grundlag af de data, vi har, ser det ud til, at Svealand og de to Götalande opnår en regional selvstændighed efter Bråvalla-slaget o.772 og dermed også en underkonge. Her starter der en ny svensk kongeslægt.

Der findes kun punktvise oplysninger om disse svenske konger. Ved anvendelse af successionsprincipper og opkaldsregler som i den danske afdeling er det dog muligt at opbygge en baggrundsstruktur med en sammenhængende svensk kongeslægt. Det vil fremgå af senere kommentarer, at den foreliggende version af slægtstavlen er revideret markant i forhold til mine tidligere forslag.

Slægtens  baggrund
På nettet kaldes den svenske kongeslægt på denne tid Munsö-slægten. Munsö i Mälaren er naboø til Adelsö, som antages at have været residensplads for disse konger, hvorfra de bl.a. kunne overvåge aktiviteterne på Birka-markedet. På Adelsö blev der også senere o.1200 bygget en kongsgård og siden et mindre slot, som dog ikke holdt ud over 1300-årene.

Slægtsbenævnelsen "Munsö" er ikke forklaret på nettet, hvor det bruges, men det har at gøre med, at der på Munsö findes en gravhøj, som tilskrives stamfaderen Björn. Jeg kalder slægten Emund-slægten, fordi Emund Eriksson (d. o.981) er den første "historiske" person i slægten. Der er dog desuden rimeligt dokumenteret grundlag for visse forgængere. Det er blot lidt svært at etablere den rette sammenhæng. Ved anvendelse af mine successions- og opkaldsregler har jeg prøvet at komme et skridt videre, eller - rettere sagt - nogle skridt tilbage.

Grundlaget
Et af fikspunkterne er Björn, der var konge i Svealand under Ansgars første besøg o.829, og som derfor er nævnte i Vita Anskarii (VA) og på den måde også gengivet som "Beorn" af Adam af Bremen (AB 1,15). O.840 omtaler AB en netop fordrevet konge Anund (1,21). Ved Ansgars 2. besøg i Svealand o.850 er Oleph konge (1,26). Biskop Unni, der i 936 først besøger Gorm den Gamle i Danmark og siden kommer til Sverige, møder der kong Ring med dennes sønner Erik og Emund (1,61). Og endelig omtaler AB (2,25) o.970 Emund Eriksson som konge. Der er naturligvis også passager om Erik Segersäll, men det er knap så interessant her.

For at undgå samtidige Emund'er har jeg tilladt mig at rette sønnen af dette navn under Unnis besøg 936 til at være en nevø.

For tiden før o.825 har vi kun Hervørs (Hervarar) saga, som i et tillæg opremser nogle kongerækker og tilhørende slægter. Dette er absolut upålideligt, men kan måske bruges som inspiration. Her starter Sveriges nye kongerække med en Björn Järnsida. Den gamle ynglingeslægt blev som bekendt fra andre sagaer forvist efter Ingjald Illråde, hvis søn Olav Trätälje vandrede gennem Värmland til Norge og her blev accepteret som regional konge med arvinger ned til Harald Hårfagre. Den nævnte Björn Järnsida er gjort til søn af Regnar Lodbrog, men det må være en kortslutning. Den rigtige Regnar (Lodbrog) levede 100 år senere og havde da en søn Bjørn Jernside, som af indlysende grunde ikke er den samme som den svenske sagakonge (selv om dette i høj grad spøger i sagaerne). Jeg tror ikke, at den svenske Björn Järnsida har haft dette tilnavn, for det sikkert afledt af det påståede slægtskab med Regnar Lodbrog, men jeg vil alligevel bruge tilnavnet for at skelne ham fra andre Björn'er.

Den svenske Björn (Järnsida) er efter mit bedste gæt blevet underkonge i det daværende Sverige efter Bråvalla-slaget (se denne artikel). Hans søn Refil må have været den, der frigør Sverige fra det danske storrige. Det kan næppe være sket på et andet tidspunkt end 813, hvor svenskerne støtter Godfredsønnernes tilbageerobring af kongemagten over danerne - noget for noget. Det vil fremgå, at de var i nær familie.
 
Björn Järnsida har ifølge sagaen sønnen Erik, der igen får to sønner Björn og Anund. Denne sidstnævnte Björn kan identificeres med ham, der ovenfor er nævnt som konge o.829 i forbindelse med Ansgars første besøg. Anund får en søn Erik, som er nævnt i Heimskringla (Harald Hårfagres saga) for at have tilegnet sig flere grænselandskaber mod Norge. Det meste heraf måtte gives tilbage til Harald Hårfagre i dennes regerings begyndelse, dvs. > 885. Erik Anundsson er derfor død o.887, hvor årstallet er fikseret af muligt opkald i en sønnesøn, se senere.
  
Som nævnt har sagaens Björn Järnsida desuden en søn med det mærkelige navn Refil. Det forekommer sandsynligt, at han har heddet Rolf, og at der måske blot er tale om en udtale- eller dialektforskel, så sagafortælleren er blevet vildledt.
 
Det er et vigtigt grundlag for de foreslåede slægtsliste, at man af navnene Erik og Rolf udleder, at den danske kong Godfred (d. 810) var gift med deres søster QQ Björnsdotter. Blandt deres børn finder man nemlig også en Erik og en Rolf. Jeg har derfor tilladt mig at udnytte, at Godfreds ældste søn hedder Olaf, og at han også har et navneforbillede [Olof] blandt Björns sønner.
 
Den eneste modsætning mellem sagaen (Hervørs) og Adam af Bremen synes at ligge i den sidste ende, hvor Erik Segersälls fader i sagaen hedder Björn, mens han hos Adam hedder Emund. Jeg mener, at Emund er det rigtige, for ham træffer man såvel hos Adam af Bremen som i forbindelse med kongemødet på Danaholmen omtalt i Västgötalagen. Sagaens Björn kan være en tilbageregnning fra Styrbjörn, der var søn af Olof, som hævdes at være broder til Erik Segersäll. I den senere viste model er Styrbjörns farfader fætter til Emund, Eriks fader. Så passer det nogenlunde med kilderne, men Erik og Olof er så ikke brødre.

Det omtalte kongemøde o.980, der er med til at fiksere kronologien, menes af mange først at have fundet sted o.80 år senere under den næste konge med navnet Emund. At dette ikke er sandsynligt, er nærmere belyst i en særlig artikel om Kongemødet på Danaholmen.

 
Resultatet: En mulig slægtslistetavle
Den valgte strategi er nærmere diskuteret efterfølgende.

- Björn [Järnsida] (men ikke søn af Regnar Lodbrog) f. o.725, d. o.785
(kan i 772 være blevet underkonge efter Bråvalla-slaget)
1.  [Olof] f. o.755, d. o.784
 
11.  [Emund] f. o.780, d. o.820
konge af Sverige o.815 - o.820
111.  Olof f. o.815, d. o.870
konge af Sverige o.840 - o.870
111.1.  [Emund] f. o.860
konge af Sverige o.905 - o.915
111.11.  [Olof] f. o.883, d. < 915
 g. m. #221.12. ZZ
111.111. [Björn] f. o.912, d. < 960

111.111.1.  Olof f. o.940, d. o.975
konge af Sverige o.981 - o.988
111.111.11.  Oloffa/Olava f. o.960, d. o.978
g. m. Vladimir den Store af Kiev
111.111.111.  Vsevolod f. o.978, d. o.995

111.111.12.  Styrbjörn f. o.965, d. o.990
g. m. Tyra, datter af Harald Blåtand
111.12.  Ring f. o.885, d. o.942
konge af Sverige o.915 - o.942
111.121.  Erik f. o.910, d. o.960
konge af Sverige o.942 - o.960
111.13. YY f. o.895
g. m. #221.11. [Erik]
2.  Erik (Väderhatt) f. o.757, d. o.805
underkonge i Sverige o.785 - o.805
21.  Björn f. o.787, d. o.835
konge af Sverige o.825 - o.835
22.  Anund (Uppsala) f. o.790, d. o.848
(afsat og fordrevet som konge o.840) konge af Sverige o.835 - o.840
221.  Erik Anundsson f. o.818, d. o.880
g. m. #211. XX; konge af Sverige o.870 - o.880
 221.1.  Björn Eriksson f. o.846, d. o.905
konge af Sverige o.880 - o.905
221.11.  [Erik] f. o.888, d. o.941
g. m. #111.13. YY
221.111.  Emund Eriksson f. o.916, d. o.981
konge af Sverige o.960 - o.981
221.111.1.  Ingegerd ? f. o.943
g. m. Strut-Harald, underkonge/jarl i Skåne
221.111.2.  Erik (Segersäll) f. o.945, d. o.994
konge af Sverige o.988 - o.994
221.111.21.  Holmfrid f. o.977
g. m. Svein Hákonson jarl
221.111.22.  Olof (Skötkonung) f. o.978, d. 1022
konge af Sverige o.995 - 1022
221.111.23.  [VV] Eriksdotter f. o.979
g. m. Ring Dagsson
221.111.231.  Dag Ringsson f. o.997

221.111.232.  Emund Ringsson f. o.999

221.111.232.1.  Ingvar f. o.1002, d. o.1042

221.111.24.  Emund f. o.983

221.122.  Gyrith ? f. o.920, d. o.952
g. m. Harald Blåtand, konge af Danmark
221.12.   ZZ f. o.890
g. m. #111.11 Olof
3.  Refil/Rolf f. o.760, d. o.815
konge af Sverige o.805 - o.815
31.  Erik Refilsson f. o.784, d. o.825
konge af Sverige o.820 - o.825
4.  [QQ] Björnsdotter f. o.765
g. m. Godfred, danernes konge, d. 810
41.  Olaf f. o.785, d. 814
danernes konge 813 - 814
42.  Erik f. o.787, d. 854
danernes konge 814 - 854
43.  Rolf f. o.790, d. o.835
medkonge i Danmark 814 - 835
44.  [Ragnhild] f. o.792
g. m. Harald Klak, medkonge i Danmark til 827
(+ yderligere 2 sønner, hvis navne er ukendte)


Kommentarer til den anvendte strategi
Den konstruerede version er - med respekt for de foreliggende oplysninger - baseret på den observation, at navneparrene Björn-Emund og Erik-Olof optræder alternerende i hveranden generatio, dog med en del huller.

Ved anvendelse af 3 kvindelige mellemled XX, YY og ZZ, som af gode grunde ikke kan dokumenteres, bliver det muligt at få en konstruktion, hvor opkaldsreglen bedstefader-barnebarn bliver brugt konsekvent. Så vidt jeg har kunnet konstatere efter flere forsøg, er det viste resultat et af to alternativer, der opfylder denne kvalifikatiion med det mindste antal "overkrydsninger" og opdigtede mellemled. Det andet alternativ består i, at overkrydsningen foregår en generation tidligere. Så kommer Gyrith til at blive Olofsdotter, som man finder mange steder.

Erik Segersälls efterkommere har også navne som Anund, Emund, Erik og Olof, men ikke som en fortsættelse af det hidtidige system.

De særlige personer i slægten
#221.121. Emund Eriksson er ham, jeg har "udråbt" til at være den første historiske konge, selv om Västgötalagens kungalängd først begynder med sønnesønnen Olof (Skötkonung). (Se Emund som startfigur i Den svenske kongeslægt i vikingetiden.)

#111.131.12. Styrbjörn er en tronfølger, som ifølge sagaen kræver del i kongemagten af sin slægtning Erik (Segersäll). Sagaen er her både Hervørs saga og "Fortællingen om Styrbjørn Sveakæmpe", som gør Erik til Styrbjørns farbroder. Den rigtige forbindelse er omtalt ovenfor. Efter kong Eriks afslag organiserer han med dansk hjælp et angreb på Svealand, men togtet mislykkes formentlig ved, at Styrbjörn falder i kampen. (Se også artiklen Styrbjörns oprør.)

#221.121.232. Ingvar - den sidste i den viste række - er formodentlig den person, der anfører Ingvar-togtet o.1040. Ifølge sagaen, der beskriver togtet, hed Ingvars fader Emund som også vist i listen ovenfor. (Se i øvrigt artiklen Ingvar-togtet.)
 
Skitse til en kongeliste for Sverige o.722 - o.981
I stedet for en regentliste er dette en aldersorden, men som følge af senioritetsprincippet skulle det blive det samme. De viste regentperioder er kvalificerede gæt, der passer med de foreliggende oplysninger. Alle år er omtrentlige, men "o." er udeladt for enkelthedens skyld.

Björn [Jernsida] (725 - 785)
    underkonge 772 - 785
1.  [Olof] (755 - 784)

2.  Erik (Väderhatt) (757 - 805)
    underkonge 785 - 805
3.  Refil/Rolf (760 - 815)
    underkonge 805 - 813, derefter konge 813 - 815
11.  [Emund] (780-820)
    konge 815 - 820
31.  Erik Refilsson (784 - 825)
    konge 820 - 825
21.  Björn f. o.787  nævnt som konge o.829
    konge 825 - 835
22.  Anund (790 - 848)  fordrevet som konge o.840
    konge 835 - 840
111.  Olof (815 - 870)  nævnt som konge o.850
    konge 840 - 870
221.  Erik Anundsson (822 - 887) nævnt som konge
    konge 870 - 887
221.1.  Björn Eriksson (846 - 905)  nævnt som konge
    konge 887 - 905
111.1.  [Emund] (850 - 915)
    konge 905 - 915
111.11.  [Olof]  (883 - < 915)

111.12.  Ring (885 - 942)  nævnt som konge o.936
    konge 915 - 942
221.11.  [Erik] (888 - < 942)

111.121.  Erik (910 - 960)  nævnt som kongens søn o.936
    konge 942 - 960
111.111.  [Björn] (912 - < 960)

221.111.  Emund Eriksson (916 - 981)  nævnt som konge o.970 og o.980
    konge 960 - 981                        nævnt fejlagtigt som kongens søn o.936
111.111.1.  Olof (940 - 988)
     konge 981 - 988
221.111.2.  Erik (Segersäll) (945 - 994)  nævnt som konge o.990 - 994
    konge 988 - 994
111.131.11.  (Styr)Björn (965 - 990)


Kommentar til listen
Successionsprincipperne, opkaldsreglerne og den begrænsede personkreds medfører, at der er meget lidt fleksibilitet i de viste årstal. Fx har jeg bestræbt mig på at undgå, at personerne bliver for gamle (og slet ikke over 70), men det har ikke ført til meget forskydning i forhold til de første udkast.

Sætter man derimod flere fiktive mandlige familiemedlemmer ind end de 5 - 6, jeg fandt helt nødvendige, er det klart, at man har nye muligheder. Men så er man også ovre i den historiske roman, og det ønsker jeg ikke. Ikke desto mindre mener jeg, at Emund-slægten er lige lovlig "smal". Der burde være flere sønner i de enkelte generationer, og om døtrene (og især deres sønner) hører vi tilsyneladende intet. Der er ingen kognatiske skift, så der er tale om et enkelt "kongehus" (hvor Ragnvald Olofsson (Knaphövde) som den sidste i agnatisk linie døde1126).


Til bogens start

© Peter Lawætz,  version februar 2018