Styrbjörns
oprør
Styrbjörn var slægtning til den svenske kkonge Erik
Segersäll. Han forsøgte omkring 990 at
bemægtige sig Sveriges trone ved et flådebaseret angreb
på Svealand. Togtet var uden tvivl danskstøttet, men
mislykkedes alligevel, formentlig fordi Styrbjörn faldt i kampen,
der foregik på "Fyrisvallarna" ved Gamla Uppsala.
Togtet er efter min mening interessant af flere grunde. For det
første placerer sagaerne det på Harald Blåtands tid,
og det vil jeg vise må være forkert. Desuden er det et af
de kendte (nordiske) eksempler på en ekspeditionsstyrke som
medgift ved et kongeligt giftermål. Og endelig er begivenheden
også markeret ved nogle skånske runesten, hvis gængse
tolkning jeg dog ikke er enig i. Derudover omtaler Adam af Bremen, at
den svenske konge Erik Segersäll slog igen og besatte Danmark i
flere år, mens Svend Tveskæg var konge. Det forekommer
højst usandsynligt. Der er simpelthen ikke plads til dette
på tidsskemaet, men det kommer vi tilbage til. Lidt er der om
snakken.
Runesten og andre kilder
Der er i Skåne fundet 3 runesten, der tilsammen kan knyttes til
Styrbjörns felttog (1 i Sjörup og 2 i Hällestad). De er
dog kun mindesten for enkeltpersoner og derfor af begrænset
informationsværdi for togtet som sådant. Jeg kommer tilbage
til dem under omtalen af Toke Gormsen.
De øvrige kilder er sagaer inkl. Saxo, dvs. OlavTryggvasons
saga, Knytlingesagaen og Flatøbogen samt
Danmarkskrøniken. Saxo lader Harald Blåtands første
hustru Gyrith være søster til Styrbjörn, hvorved
meningen med det hele fordufter. De andre har også Harald med i
levende live, men her bliver Styrbjörn (mere plausibelt) gift med
Haralds datter. Efter min model, hvor togtet finder sted o.990, er det
Svend Tveskæg, der styrer Danmark, og hans politiske interesser i
øst og vest harmonerer meget godt med begivenhederne. Det er
lidt af en gåde, hvorfor sagaerne alle vil have Harald
Blåtand med, medmindre de gør det af nød, fordi de
tror på en tidlligere placering.
Forhistorien med Styrbjörn
Sveakongen Emund har sønnen Erik, men ved Emunds død
0.981 bliver først Eriks halvfætter Olof konge som den
ældste i rækken af tronfølgere. Olof når dog
ikke at være konge så længe, da han formentlig er
død o.988. Efter senioritetsprincippet kommer Erik så
på tronen med Olofs søn Styrbjörn som ældste
tronfølger. Se listen i Svenske
konger før år 1000.
Da Styrbjörn bliver voksen, vil han som tronfølger have del
i riget som underkonge eller lignende, men det vil kong Erik ikke
tilstå ham. Han rejser derfor udenlands og er tilsyneladende
først sammen med jomsvikingerne. Han øjner så en
mulighed for et comeback med officiel dansk støtte ved at
ægte Svend Tveskægs halvsøster Tyra, som o.990 har
den rette alder. Giftermålets medgift må have været
en dansk ekspeditionsstyrke, som inklusive jomsvikingerne er sejlet mod
Svealand. Runestenenes placering kunne tyde på, at den danske
ledingsstyrke kom fra Skåne. Den danske konge Svend har uden
tvivl været interesseret i projektet, og fra andre eksempler ved
vi, at han var meget bevidst om politiske ægteskabers værdi.
Slaget på Fyrisvoldene
Vejen til Uppsala fra Østersøen har sikkert været
den såkaldte Långhundraleden fra landstigningen ved
nuværende Åkersberga over vandskellet ved landsbyen
Långhundra til sletten syd for Uppsala. Det sidste
var vistnok det, der hed Fyrisvallarna, se efterskriften i
min artikel om Kampene ved Helgeå 1026.
Beretningerne om det afgørende slag på "Fyrisvallarna"
ved Gamla Uppsala er næppe særlig troværdige. Som
udtrykt af Frants G. Bengtsson i "Røde Orm" er det
tænkeligt, at Styrbjörn selv blev dræbt tidligt i
slaget, og så var der jo ikke mere at kæmpe om andet end
lidt ære og værdighed. Angriberne trak sig tilbage eller
flygtede, hvad man nu ellers synes mest passende til beretningen.
Hvornår skete det?
Som allerede antydet er nøglen til fastsættelse af
tidspunktet personen Tyra, som ved sit giftermål "medbragte" den
danske militære støtte. Som datter af Harald Blåtand
og hans (formentlig) tredje hustru Tove af abodririsk herkomst er
hun født o.972. Ægteskabet mellem Tyra og
Styrbjörn bliver efter min model aftalt o.990. Det var i hvert
fald politisk opportunt, men det kan også have været
iblandet
lidt romantik. Styrbjörn ønskede dansk støtte til et
togt mod Svealand for at erobre den trone, som han mente at have ret
til, og Svend Tveskæg var absolut interesseret i at få
indflydelse i Skandinavien generelt. Danskerne lover som medgift at
gå med på togtet, som kommer til at foregå i 990
eller kort derefter. Da Styrbjörn var
dræbt, blev Tyra nogle år senere gift med den aldrende
Burislav af Vendland, men løb kort efter bort med Olav
Tryggvason af Norge, og det var bestemt ikke med broderen Svends gode
vilje. Det kan man læse mere om i artiklen Slaget ved
Svold.
Årstallene viser, at Harald Blåtand ikke kan have deltaget,
hverken i togtet eller som levende baggrundsfigur, så på
det punkt er sagaernes beretninger ikke pålidelige.
Hvem er Toke Gormsen?
Den ene runesten ved Hällestads kirke i Skåne (DR 295)
mindes Toke, Gorms søn, den hulde drot. Den anden ssts. (DR 296)
mindes en, der omtales som Tokes hirdmand. Begge faldt ved Uppsala.
Dette er af mange udlagt som, at Gorm den Gamle havde en yngste
søn Toke, som var med og blev dræbt i slaget. Den omtalte
Toke med egen hird kunne godt lyde kongelig, og han benævnes da
også drot.
Hvis Gorm den Gamle har en søn ved navn Toke, er denne
næppe født senere end 950, hvor Gorm var 57 (og i denne
sene alder har jeg jo andetsteds påstået, at sønnen
Harald Blåtand fik en datter Estrid). Han er i givet fald ikke
søn af Tyra Danebod, som meget vel kan have været
død på dette tidspunkt (altså lige før 950).
Som kongelig (selv uægte) ville han så stå foran
Svend Tveskæg som kongsemne ved Harald Blåtands død,
og det er jo før Styrbjörns togt. Det ville man i givet
fald have hørt om. Jeg må konkludere, at Toke Gormsen ikke
har nogen direkte tilknytning til den danske kongefamilie. Han er da
også blevet mindet i Skåne, så det kunne være
her, han havde forbindelse til en regional kongefamilie, jf.
Strut-Harald. Han er placeret i dennes slægt i artiklen Tyra Danebods
slægt.
Toke Gormsen er af andre sat i slægtsmæssig
forbindelse med enten sagaskikkelsen Palnatoke eller stormanden
Skjalm Hvide, hvis formodede fader Toke Trylle kronologisk set kunne
være en sønnesøn. Det har dog intet reelt på
sig ud over navnelighederne.
Det mulige efterspil
Efter sejren ved Fyrisvoldene fik den svenske konge angiveligt
tilnavnet "Segersäll". Det er mere tvivlsomt, om han som
nævnt af Adam af Bremen forfulgte sejren ved at angribe og
nærmest besætte Danmark og forvise Svend Tveskæg til
mange års landflygtighed. Dette passer ikke ind i den kalender,
vi kender for Svend, og må snarere ses som et tankespind som
følge af Adams generelle aversion mod Svend
Tveskæg. Bemærk også, at Erik
Segersäll dør i 995, så der var ikke tid til ret
meget i perioden efter det mislykkede togt 990. Svenskerne var slet
ikke stærke nok til en besættelse af Danmark. Da et
svensk angreb faktisk optræder i flere beretninger, kan det have
været i 991, hvor Svend Tveskæg første gang var
optaget i England. Erik Segersäll kan have erobret og besat
Hedeby. Da Svend vender hjem, må han have tilbageerobret denne
vigtige by. Hertil hører så formentlig de to kendte
Hedeby-runesten (cf. Heidger Brandt (2004)).
Til bogens start
© Peter Lawætz, version november 2015