Styrbjörns oprør


Styrbjörn var slægtning til den svenske kkonge Erik Segersäll. Han forsøgte omkring 990 at bemægtige sig Sveriges trone ved et flådebaseret angreb på Svealand. Togtet var uden tvivl danskstøttet, men mislykkedes alligevel, formentlig fordi Styrbjörn faldt i kampen, der foregik på "Fyrisvallarna" ved Gamla Uppsala.

Togtet er efter min mening interessant af flere grunde. For det første placerer sagaerne det på Harald Blåtands tid, og det vil jeg vise må være forkert. Desuden er det et af de kendte (nordiske) eksempler på en ekspeditionsstyrke som medgift ved et kongeligt giftermål. Og endelig er begivenheden også markeret ved nogle skånske runesten, hvis gængse tolkning jeg dog ikke er enig i. Derudover omtaler Adam af Bremen, at den svenske konge Erik Segersäll slog igen og besatte Danmark i flere år, mens Svend Tveskæg var konge. Det forekommer højst usandsynligt. Der er simpelthen ikke plads til dette på tidsskemaet, men det kommer vi tilbage til. Lidt er der om snakken.

Runesten og andre kilder
Der er i Skåne fundet 3 runesten, der tilsammen kan knyttes til Styrbjörns felttog (1 i Sjörup og 2 i Hällestad). De er dog kun mindesten for enkeltpersoner og derfor af begrænset informationsværdi for togtet som sådant. Jeg kommer tilbage til dem under omtalen af Toke Gormsen.

De øvrige kilder er sagaer inkl. Saxo, dvs. OlavTryggvasons saga, Knytlingesagaen og Flatøbogen samt Danmarkskrøniken. Saxo lader Harald Blåtands første hustru Gyrith være søster til Styrbjörn, hvorved meningen med det hele fordufter. De andre har også Harald med i levende live, men her bliver Styrbjörn (mere plausibelt) gift med Haralds datter. Efter min model, hvor togtet finder sted o.990, er det Svend Tveskæg, der styrer Danmark, og hans politiske interesser i øst og vest harmonerer meget godt med begivenhederne. Det er lidt af en gåde, hvorfor sagaerne alle vil have Harald Blåtand med, medmindre de gør det af nød, fordi de tror på en tidlligere placering.

Forhistorien med Styrbjörn
Sveakongen Emund har sønnen Erik, men ved Emunds død 0.981 bliver først Eriks halvfætter Olof konge som den ældste i rækken af tronfølgere. Olof når dog ikke at være konge så længe, da han formentlig er død o.988. Efter senioritetsprincippet kommer Erik så på tronen med Olofs søn Styrbjörn som ældste tronfølger. Se listen i Svenske konger før år 1000.

Da Styrbjörn bliver voksen, vil han som tronfølger have del i riget som underkonge eller lignende, men det vil kong Erik ikke tilstå ham. Han rejser derfor udenlands og er tilsyneladende først sammen med jomsvikingerne. Han øjner så en mulighed for et comeback med officiel dansk støtte ved at ægte Svend Tveskægs halvsøster Tyra, som o.990 har den rette alder. Giftermålets medgift må have været en dansk ekspeditionsstyrke, som inklusive jomsvikingerne er sejlet mod Svealand. Runestenenes placering kunne tyde på, at den danske ledingsstyrke kom fra Skåne. Den danske konge Svend har uden tvivl været interesseret i projektet, og fra andre eksempler ved vi, at han var meget bevidst om politiske ægteskabers værdi.

Slaget på Fyrisvoldene
Vejen til Uppsala fra Østersøen har sikkert været den såkaldte Långhundraleden fra landstigningen ved nuværende Åkersberga over vandskellet ved landsbyen Långhundra til sletten syd for Uppsala. Det sidste var vistnok det, der hed Fyrisvallarna, se efterskriften i min artikel om Kampene ved Helgeå 1026.

Beretningerne om det afgørende slag på "Fyrisvallarna" ved Gamla Uppsala er næppe særlig troværdige. Som udtrykt af Frants G. Bengtsson i "Røde Orm" er det tænkeligt, at Styrbjörn selv blev dræbt tidligt i slaget, og så var der jo ikke mere at kæmpe om andet end lidt ære og værdighed. Angriberne trak sig tilbage eller flygtede, hvad man nu ellers synes mest passende til beretningen.

Hvornår skete det?
Som allerede antydet er nøglen til fastsættelse af tidspunktet personen Tyra, som ved sit giftermål "medbragte" den danske militære støtte. Som datter af Harald Blåtand og hans (formentlig) tredje hustru Tove af abodririsk herkomst er hun født o.972. Ægteskabet mellem Tyra og Styrbjörn bliver efter min model aftalt o.990. Det var i hvert fald politisk opportunt, men det kan også have været iblandet lidt romantik. Styrbjörn ønskede dansk støtte til et togt mod Svealand for at erobre den trone, som han mente at have ret til, og Svend Tveskæg var absolut interesseret i at få indflydelse i Skandinavien generelt. Danskerne lover som medgift at gå med på togtet, som kommer til at foregå i 990 eller kort derefter. Da Styrbjörn var dræbt, blev Tyra nogle år senere gift med den aldrende Burislav af Vendland, men løb kort efter bort med Olav Tryggvason af Norge, og det var bestemt ikke med broderen Svends gode vilje. Det kan man læse mere om i artiklen Slaget ved Svold.

Årstallene viser, at Harald Blåtand ikke kan have deltaget, hverken i togtet eller som levende baggrundsfigur, så på det punkt er sagaernes beretninger ikke pålidelige.

Hvem er Toke Gormsen?
Den ene runesten ved Hällestads kirke i Skåne (DR 295) mindes Toke, Gorms søn, den hulde drot. Den anden ssts. (DR 296) mindes en, der omtales som Tokes hirdmand. Begge faldt ved Uppsala.

Dette er af mange udlagt som, at Gorm den Gamle havde en yngste søn Toke, som var med og blev dræbt i slaget. Den omtalte Toke med egen hird kunne godt lyde kongelig, og han benævnes da også drot.

Hvis Gorm den Gamle har en søn ved navn Toke, er denne næppe født senere end 950, hvor Gorm var 57 (og i denne sene alder har jeg jo andetsteds påstået, at sønnen Harald Blåtand fik en datter Estrid). Han er i givet fald ikke søn af Tyra Danebod, som meget vel kan have været død på dette tidspunkt (altså lige før 950). Som kongelig (selv uægte) ville han så stå foran Svend Tveskæg som kongsemne ved Harald Blåtands død, og det er jo før Styrbjörns togt. Det ville man i givet fald have hørt om. Jeg må konkludere, at Toke Gormsen ikke har nogen direkte tilknytning til den danske kongefamilie. Han er da også blevet mindet i Skåne, så det kunne være her, han havde forbindelse til en regional kongefamilie, jf. Strut-Harald. Han er placeret i dennes slægt i artiklen Tyra Danebods slægt.

Toke Gormsen er af andre sat i slægtsmæssig forbindelse med enten sagaskikkelsen Palnatoke eller stormanden Skjalm Hvide, hvis formodede fader Toke Trylle kronologisk set kunne være en sønnesøn. Det har dog intet reelt på sig ud over navnelighederne.

Det mulige efterspil
Efter sejren ved Fyrisvoldene fik den svenske konge angiveligt tilnavnet "Segersäll". Det er mere tvivlsomt, om han som nævnt af Adam af Bremen forfulgte sejren ved at angribe og nærmest besætte Danmark og forvise Svend Tveskæg til mange års landflygtighed. Dette passer ikke ind i den kalender, vi kender for Svend, og må snarere ses som et tankespind som følge af Adams generelle aversion mod Svend Tveskæg. Bemærk også, at Erik Segersäll dør i 995, så der var ikke tid til ret meget i perioden efter det mislykkede togt 990. Svenskerne var slet ikke stærke nok til en besættelse af Danmark. Da et svensk angreb faktisk optræder i flere beretninger, kan det have været i 991, hvor Svend Tveskæg første gang var optaget i England. Erik Segersäll kan have erobret og besat Hedeby. Da Svend vender hjem, må han have tilbageerobret denne vigtige by. Hertil hører så formentlig de to kendte Hedeby-runesten (cf. Heidger Brandt (2004)).

Til bogens start

© Peter Lawætz,  version november 2015